Et banebrydende genprojekt kan føre til, at den ellers uddøde mammut vil være tilbage på kloden inden for to år.

Det fortæller den professor ved Harvard University George Church ifølge flere internationale medier, heriblandt The Times.

Ved hjælp af DNA fra mamutter, der er blevet bevaret i arktisk permafrost, er det lykkedes forskerne at finde de gener, der adskilte de behårede mammutter fra elefanter - eksempelvis deres evne til at leve i meget kolde områder og deres pels.

Ved at splejse genet med genomet (arvemassen, red.) fra en elefant, mener forskerne således, at de vil kunne genskabe en såkaldt mammut-elefant-hybrid, som vil have alle de genkendelige træk fra netop mammutten.

»Vores mål er at producere en hybrid elefant/mammut embryo (det tidlige udviklingsstadie i ægget eller livmoderen hos dyr, red.). Faktisk ville det være mere som en elefant med en række mammuttræk. Vi er ikke der endnu, men det kunne ske inden for et par år.«

Undersøgelser i laboratoriet har foreløbig vist, at celler fungerer normalt med DNA fra både en mammut og en elefant, og det er derfor forskernes ambitiøse plan at udvikle mammut-embryo i en kunstig livmoder i stedet for at bruge en hunelefant som rugemor.

Genteknologoien, som forskerne har udviklet, vil ifølge Dr. Edze Westra, lektor og CRISPR ekspert ved University of Exeter også kunne bruges til at redde nulevende udrydningstruede dyrearter.

»Jeg er ikke sikker på, om det er noget, vi bør gøre nu, men det er helt sikkert noget, som teknologien tilbyder;« siger han. Den mulighed bliver også bakket op af andre forskere, der mener, at teknologien i højere grad bør bruges til at redde nulevende udrydningstruede dyr i stedet for at genoplive uddøde dyrearter.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Den langhåredde mammut, som forskerne vil forsøge at genskabe, strejfede primært rundt i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika under sidste istid og forsvandt helt for godt 4.500 år siden. Man mener, at klimaforandringer og jagt var årsagen til dens udryddelse.

Ifølge The Telegraph er dens nærmeste nulevende slægtning den asiatiske elefant.