STORBRITANNIEN: Hun er i stand til at smage, om et produkt har en for voldsom smag for helt unge smagsløg, og nu har Beth Anderson, som tester babymad, fået forsikret sin tunge af sin arbejdsgiver for en million britiske pund, som svarer til lidt over ni millioner kroner, skriver Daily Mirror.

Baby-testeren er nemlig så dygtig til sit job, at hendes arbejdsgiver Cow & Gate vil gøre alt for at dække sig ind, hvis hun skulle miste sine fintfølende smagsløg.

- Hvis jeg af en eller anden årsag skulle miste min evne til at smage, træder forsikringen ind, siger hun til Daily Mirror. Hun erkender, at der er nogle morgener, hvor hun ikke har den store lyst til at smage på babymos, men fastslår, at hun er glad for sit job og for anerkendelsen fra arbejdsgiveren.

- En gang imellem skal jeg smage på en fiskeret tidligt om morgenen, og lugten kan være ret slem, men når først man har smagt, er det fint, siger den 24-årige nordirer, som er uddannet i ernæring fra Newcastle Universitet.

BNB