En lille forældreløs havodder har fået chancen for at lære, hvordan man vokser op og bliver en rigtig odder. Den nu fem uger gamle havodder blev fundet strandet og alene, bare en uge gammel, på Coastways beach i Californien.

Efter et stop på Monterey Bay Aquarium blev den forældreløse hun-havodder sendt til Chicago, hvor hun nu skal bo på Chicago Shedd Aquarium. Her skal de ansatte lære den lille havodder helt basale færdigheder som at spise rejer og regulere sin egen kropstemperatur.

Havoddere er på The IUCN Red List of Threatened Species, som er en international liste over truede dyre- og plantearter.