Hvis elefanter kan få en fødsels-psykose, var det måske det, en kinesisk hun-elefant fik i slutningen af august, da hun gik amok på sin egen unge.

I hvert fald kom der hverken moderfølelse eller omsorgsgen på spil, da den nybagte mor så sit nyfødte afkom for første gang. I stedet forsøgte hun at dræbe ungen ved at trampe på den.

Knap havde babyelefanten Zhuangzhuang set dagens lys, før hans mor gik amok på ham.

Det skriver britiske Daily Mail.

Dyrlæger på stedet troede først, der var tale om et uheld, så to timer efter, kom den lille elefant tilbage til sin mor. Med det resultat, at moderen blot gik til angreb igen.

Så fik dyrepassere den aggressive mor væk og reddede den lille elefant, som dog endte med at blive rimelig medtaget af den hårde medfart.

Personalet i dyreparken Shendiaoshan Wild Animal Natural Reserve Area i Kina fortalte bagefter, at den stakkels fyr græd elefanttåre i fire timer efter før det lykkedes at få den til at falde til ro.