TYSKLAND: 33-årige Franziska Hansen fra Tyskland er anklaget for at ville kvæle sin ekskæreste Tim Schmidt med sine store bryster, skriver britiske mirror.co.uk.

Ekskæresten har forklaret retten, at den barmfagre kvinde havde taget fat i hans hoved under sexakten og mast det ind i hendes bryster med stor kraft.

- Jeg kunne ikke trække vejret, og jeg må have været helt blå i ansigtet. Jeg kunne ikke vriste mig fri, og jeg troede, at jeg skulle dø, siger han ifølge mirror.co.uk.

Efterfølgende flygtede den 82 kilo tunge Tim Schmidt fra den blot 57 kilo tunge Franziska Hansen, som han beskylder for at ville dræbe ham, fordi han ville forlade hende.

Den 33-årige kvinde fastslår imidlertid, at det hele var en sexleg, som hendes ekskæreste var helt bevidst om.

/BNB