»Vi frygtede for vores liv. Og jeg må indrømme, at der røg et par tårer ned ad kinden.«
Sådan siger 22-årige Alexander Philip Jensen fra Rønne på Bornholm om den dramatiske oplevelse, som han - sammen med sin forlovede, Julie Lelund, og bedste ven, Nikolaj Nielsen - gennemlevede for lidt over en uge siden i det nordlige Australien.
Siden juli sidste år har de tre unge danskere været på working holiday i det store land down under. I den forbindelse blev det også til en roadtrip af de helt store.
De tre havde kørt fra Perth i vest og hele vejen til Cairns i det nordøstlige Australien i den bil, de havde købt, da de ankom til Australien.
Den lange ferie var i januar måned ved at lakke mod enden, og derfor satte de tre danskere på henholdsvis 22, 22 og 21 år sig for at køre tilbage mod Perth.
Den vej ledte dem gennem den nordligste del af Australien, Northern Territory, næsten helt ude ved det hav, hvor Indonesien og Papua Ny Guinea er næste stop.
Søndag 21. januar i år havde de tre unge danskere allerede tastet en rute ind, som skulle tage dem gennem den vestlige del af Northern Territory.
De første alarmklokker begyndte dog at ringe, da Google Maps adskillige gange opfordrede dem til at vælge en anden vej. Den opfordring valgte de at overhøre og fulgte deres oprindelige ruteplan.
Det var ikke det eneste dårlige tegn, der blev sendt deres vej den søndag. I timevis havde det regnet, og vejene stod flere steder under vand, mens store som mindre huller på den grusvej, de kørte, blev fyldt.
Skæbnesvanger beslutning
Alligevel besluttede de sig for at køre videre, selvom det var dusinvis af kilometer siden, de sidst havde mødt en anden bil eller set tegn på liv.
Den beslutning skulle næsten blive skæbnesvanger.
»Vi var omkring 300 km inde på den jordvej, vi kørte på, og vi var ved at løbe tør for benzin. Da vi ikke var kørt forbi en by eller en anden bil i hundredvis af kilometer, besluttede vi os for at køre videre, til vi nåede den næste by,« fortæller Alexander Philip Jensen over telefon fra Australien.
De kørte gennem flere større og mindre vandhuller på den mudrede og våde jordvej. En enkelt gang sad de næsten fast i et stort vandhul. Bilen gik ud og begyndte at ryge. Men efter lidt tid lykkedes det dog at få startet deres Ford igen.
På det tidspunkt var det blevet mørkt, men på trods af uvejret kørte de videre, indtil de nåede Robinson River - en flod, de skulle krydse for at fortsætte på den vej, de kørte. Der var bare ingen bro over floden, så igen måtte bilen ud i vand. Denne gang gik det bare ikke:
»Vi nåede tre meter ud i floden, så ramte vi en sten. Og så sad vi fast. Bilen gik ud. Og vi kunne ikke få gang i den igen. Derfor forsøgte jeg at ringe til alarmcentralen. Men der var ingen dækning, så vi var strandet ... med over 100 km til den nærmeste by,« fortæller Alexander Philip Jensen.
Flod fyldt med krokodiller
Inden de var kørt ud i Robinson River, havde de set et skilt med en advarsel om krokodiller i floden. Og det gjorde ikke situationen bedre, da vandet begyndte at trænge ind i den strandede bil.
»Vi blev virkelig bange, da vandet begyndte at komme ind i bilen. Så vi besluttede os for at kravle op på taget, så krokodillerne ikke kunne nå os. Vi så også krokodillerne ude i floden, og der var en af dem, der virkede til at holde øje med bilen. Vi frygtede for vores liv. Og jeg må indrømme, at der røg et par tårer ned ad kinden.«
Det eneste lys, de havde den aften, var fra Fordens nødlys, som oplyste omgivelserne en smule. Så på grund af mørket turde de ikke bevæge sig ud i det krokodille-fyldte vand.
Derfor besluttede de sig for at fjerne den bagageholder, de havde på taget af bilen, så de kunne sove deroppe - væk fra floden og krokodillerne, men i heftig regn.
»Vi sov på taget fra omkring klokken 01-07. Det var vores eneste mulighed, selvom det regnede meget,« forklarer Alexander Philip Jensen.
Da det var blevet lyst næste morgen, formåede de tre unge danskere at krydse den resterende del af floden. Men så var deres problemer næsten først begyndt, da bilen ikke var til at få fri eller tændt.
»Vi tog vores pas og mobiltelefoner fra bilen, og så pakkede vi mad og 20 liter vand. Vi var blevet enige om at forsøge at krydse floden og så gå de 110 km til den nærmeste by - eller indtil vi fik signal på vores telefoner, så vi kunne ringe efter hjælp.«
Faldt på knæ og bad
Heldigvis nåede de aldrig at gå de 110 km. For efter godt fem timer og omkring 10 km hård gåtur på den mudrede vej hørte de en lyd bagfra.
»Det var min bedste ven, der gik bagerst, som hørte en lyd. Og så råbte han til os andre. Da jeg vendte mig om, kunne jeg se, at det var en bil. Jeg frygtede virkelig, at den ville køre forbi os, så jeg faldt på knæ og bad til, de ville samle os op,« siger Alexander Philip Jensen.
Hans bøn blev hørt, da bilen - en jeep - stoppede. I bilen sad tre aboriginere, som tidligere havde set de tre danskeres bil i floden. De havde derfor besluttet sig for at finde ud af, hvem den tilhørte.
»De havde set bilen tidligere. Men da der ikke var nogen i den, troede de, vi var blevet ædt af krokodiller,« siger den 22-årige dansker, der, inden de tre unge havde forladt bilen, havde skåret en pil med en økse, der var i bilen. Pilen lagde de i den retning, de gik. På Fordens bagrude havde de også skrevet SOS i støvet.
»Vi blev helt vildt glade, da de stoppede, for vi frygtede virkelig, at de ville køre videre. Så det var en lettelse, da vi sad i bilen.«
De tre danskere blev herefter kørt godt 50 km til Robinson River Community, der er en lukket by kun for australske aboriginere. Her blev de sat af ved byens eneste kiosk, hvor ejeren - en kvinde - ringede til politiet og fortalte historien.
Herefter fik de tørt tøj - alt deres eget var i bilen i Robinson River - mad og et værelse, de kunne sove i.
300 indbyggere, én kiosk og én telefon
Efter den voldsomme oplevelse håbede de tre danskere, at de snart kunne komme videre fra landsbyen, der havde omkring 300 indbyggere, én kiosk, én telefon - som alle brugte - og fire veje. Men sådan skulle det ikke gå.
Det uvejr, der havde gjort deres tur på jordvejen til noget, der minder om en umulighed, betød også, at de ikke kunne komme fra byen:
»Politiet fortalte os, at en storm havde ramt området. Der var så meget regn, at alle veje var oversvømmede. Og samtidig var stormen så voldsom, at ingen fly kunne lande i området.«
De var med andre ord strandet i den lille landsby, hvor det normalt er forbudt for udefrakommende at være.
Ni dage - uden deres ejendele, der var skyllet væk ud af bilen af vandet fra floden - skulle der gå, før de fik muligheden for at forlade Robinson River Community på et lille seks-mands fly, der efter store forsinkelser havde haft succes med at komme frem til byen med et hold lærere, som skulle undervise de lokale.
Deres egen bil, som blev bjerget op af floden, mens de var i byen, stod heller ikke til at redde. Så den måtte de vinke farvel til, sammen med de 30.000 kroner, de havde givet for den. Men det betyder ingenting for Alexander Philip Jensen:
»Jeg er ligeglad med de penge, jeg er bare glad for, at jeg overlevede.«
Alexander Philip Jensen, vennen Nikolaj Nielsen og Alexanders forlovede, Julie Lelund, er nu i Darwin. Om nogle dage flyver de retur til Perth. I begyndelsen af februar flyver de hjem til Danmark. Turen har dog ikke kun budt på dramatik, men også romantik, da Alexander Philip Jensen og Julie Lelund blev forlovet nytårs aften i Sydney.
Ingen af dem kom noget til i forbindelse med den dramatiske oplevelse.
