Hvordan er verdens første byer opstået, og hvordan har de udviklet sig? Det har forskerne nu fundet ny viden om med analyser af 8000 år gammelt korn.

Op til 8500 år gammelt korn fra udgravninger i Mellemøsten har givet forskere indsigt i, hvordan nogle af verdens første byer voksede og udviklede sig.

Små, forkullede kornrester afslører nemlig information om, hvordan fortidens bønder dyrkede deres marker og dermed lagde grobunden for, at oldtidens små landsbyer eksploderede til kæmpe bystater i det gamle Mesopotamien – et historisk område i Syrien og Irak.

I takt med at byerne svulmede, og behovet for mad voksede, stræbte bønderne ikke efter at pløje mere gødning ned i jorden og forbedre deres marker, men derimod efter at indlemme mere land til marker.

»Det er superspændende, fordi man hidtil har haft en teori om, at jo større byerne blev, des mere intensivt har man dyrket jorden,« siger arkæobotaniker ved Nationalmuseet Mette Marie Hald, som har analyseret kornene i det nye studie.

I Khabur-dalen i det nordøstlige Syrien løber en af historiens vigtigste floder, Eufrat, der sammen med floden Tigris definerer Mesopotamien, hvor verdens første civilisationer opstod.

I dalen har arkæologer fundet adskillige af oldtidens tidligste byer. En af disse er Tell Brak. Den ligner ved første øjekast et lille bjerg, men under overfladen gemmer sig en høj af huse bygget oven på huse.

»Man har revet huse ned og bygget oven på det gamle fundament, så niveauet er hævet gennem tusindvis af år. Nu er det 40-60 meter højt,« siger Mette Marie Hald.

I byhøjene har arkæologer fundet templer, store administrative bygninger og lange kloakrør. Gåden er, hvordan byerne er blevet så store.

Vi er på et tidspunkt i historien for over 8000 år siden, hvor agerbruget er begyndt med kornmarker af blandt andet hvede og byg, og man tæmmer husdyr som okser, geder og får. Skriftsprog er endnu ikke opfundet.

Folk bor i landsbyer med måske 100-200 mennesker, men i løbet af få århundreder vokser landsbyerne til byer med mere end 10.000, måske helt op til 30.000, indbyggere.

Agerbruget har været en central brik i den udvikling, hvor der skulle sikres mad til mange mennesker. Og de seneste år har arkæologerne fået et nyt glughul, som de kan bruge til at skue tilbage i historien.

Forbløffende nok har små informationspakker overlevet i 8000 år i form af korn fundet i nedbrændte husholdninger.

»Det er lidt ondt, men når et hus brændte ned, er vi arkæologer rigtig glade, fordi så bliver kornet forkullet og rådner ikke. Det kan ligge smukt i jorden i tusindvis af år,« siger Mette Marie Hald.

De fleste af os tænker nok på ild som en frygtelig, destruktiv kraft, men korn er lige præcist stærkt nok til at overleve og give sine hemmeligheder videre.

Hvert et lille korn gemmer nemlig på historien om de dyrkningsforhold, det groede under, i form af stabile isotoper af kvælstof og kulstof.

Forskerne målte isotopforholdene i 276 kornprøver fundet på Tell Brak og fire andre oldtidsbyer i det nordlige Mesopotamien.

De sammenlignede derefter værdierne med moderne studier fra forsøgsmarker i Frankrig, Spanien, Marokko og ikke mindst Askov i Sønderjylland, hvor man har dyrket de gamle kornsorter på marker med forskellige kontrollerede mængder af gødskning og vanding.

Sammenholdt med viden om oldtidens klima kan forskerne skønne ret præcist, hvor meget eller hvor lidt oldtidens bønder gødskede og kunstvandede. Og ved at sammenholde, hvilke lag prøverne stammer fra, kan de følge udviklingen i agerbrugspraksis over tid.

Resultatet afslører, at jo større byerne blev, des mindre gødning spredte bønderne ud på markerne. Det er overraskende, fordi man længere sydpå i Irak har haft udbredt kunstvanding og dyrket jorden meget intensivt, nærmest som køkkenhaver.

Nu står det klart, at landbrugspraksissen mod nord har været helt forskellig, og der har været mindst de to måder for byerne at vokse sig store.

Forskellene er formentligt tæt knyttet til klimaet. I det tørre syd har der ikke været nedbør nok, mens det i det nordligere og mere regnfulde klima har krævet mindre arbejde at dyrke jorden – og dermed at øge fødemængden ved at indlemme mere af landskabet til agerbrug.

Analyser af korn fra det historiske område Mesopotamien fortæller historien om agerbrug og byudvikling i området.
Analyser af korn fra det historiske område Mesopotamien fortæller historien om agerbrug og byudvikling i området. Foto: Free/Colourbox/arkivfoto
Vis mere