Harris eller Trump? Sådan ville danske partiledere stemme

Valget i USA står for døren. Ønsker amerikanerne fire år med demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, eller republikanernes kandidat, Donald Trump? Svaret vil vise sig lige om lidt. 

Indtil da kan vi se nærmere på, hvem de danske partiledere ville sætte kryds ud for. En måling har vist, at 88 procent af danskerne ville stemme på Harris. Er fordelingen også sådan blandt partilederne?

»Jeg ville stemme på Harris for at sikre USAs fortsatte opbakning til NATO og for klimaets skyld,« lyder vurderingen fra Socialistisk Folkepartis formand, Pia Olsen Dyhr. 

En lignende analyse finder man hos et andet venstrefløjsparti.

»Jeg ville stemme på Harris og Walz (Kamala Harris' vicepræsidentkandidat, red.). Fordi alternativet vil være en katastrofe for verden. For vores sikkerhed, for vores klima og for demokrati og menneskerettigheder,« oplyser Pelle Dragsted, leder af Enhedslisten. 

Megen uenighed er der i det hele taget ikke om den sag i rød blok. Alternativets Franciska Rosenkilde skriver således: 

»Det er mit håb, at Harris bliver den leder, der bekæmper ulighed, sikrer retfærdig beskatning af de rigeste, styrker minoriteters rettigheder og samler landet om en grøn fremtid.«

Tidligere udenrigsminister og nuværende formand for Radikale Venstre, Martin Lidegaard, følger trop: 

»Jeg ville stemme på Harris, alene fordi vi ikke aner, hvad vi får med Trump, hvis han vinder på tirsdag. Men der vil være en overhængende risiko for kæmpe tilbageskridt på alle de store, globale dagsordener: Klima, Ukraine, fredelig samhandel og NATO,« mener Lidegaard. 

Mindre klare og mere vævende udmeldinger finder vi imidlertid på den anden side af det politiske spektrum. Men inden vi når dertil skal vi som bekendt lige omkring midten. 

Moderaternes formand – og landets udenrigsminister – Lars Løkke Rasmussen, ønsker ikke at give en kommentar, oplyser partiets pressechef. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil heller ikke udtale sig om, hvem hun foretrækker i Det Hvide Hus. Det vil Socialdemokratiets politiske ordfører til gengæld. 

»Det er klart, at det her er jo amerikanernes valg, og derfor vil vi ikke pege på den ene eller den anden. Når det er sagt, når man kigger på de to, så ligger socialdemokratisk politik tættere på demokraternes, end det gør på republikanernes,« fortæller Christian Rabjerg Madsen og fortsætter: 

»Så hvis jeg skulle sætte kryds ved det amerikanske valg i dag, så ville det være emner som abort og økonomi, der ville være vigtige.«

Også hos det sidste regeringsparti, Venstre, undlader man at pege på én kandidat frem for en anden. I stedet oplyses det i en skriftlig kommentar, at: 

»Det Demokratiske Parti er Venstres søsterparti, men hvem det amerikanske folk ønsker og vælger som præsident, blander vi os som parti ikke i.«

Ved det seneste amerikanske præsidentvalg, i 2020, hvor Venstre ikke sad i regering, meldte daværende formand Jakob Ellemann-Jensen imidlertid klart ud: Han ville stemme på Joe Biden, »fordi vi har brug for større forudsigelighed og stabilitet,« udtalte han dengang til DR. 

Tilbage står nu blå blok. Her er valget af Kamala Harris forbundet med flere forbehold. 

»Jeg synes desværre ikke nogle af kandidaterne er særligt gode, men jeg ville stemme på Harris,« skriver Danmarksdemokraternes Inger Støjberg.

»Jeg er bekymret for, hvorvidt Trump vil forsætte støtten til Ukraine, og jeg bryder mig heller ikke om, at Trump har sået tvivl om sin støtte til NATO-lande, der måtte blive angrebet,« vurderer hun og tilføjer, at »USAs præsident desuden altid bør være en person, der anerkender valgets udfald.«

Hos Det Konservative Folkeparti oplyser partiets politiske ordfører, at også de ville pege på Kamala Harris, »selvom hun har sine mangler.«

Det skyldes både, at Kamala Harris har stillet sig »utvetydigt på Ukraines side,« og at Trumps linje om at indføre mere told på ikkeamerikanske varer ikke er foreneligt med det frihandelsparadigme, som bør eksistere på tværs af landegrænser.«

»Fra konservativ side håber vi på, at Republikanerne stiller med en bedre kandidat næste gang, som kan genoplive vores tro på, at de virkelig er Lincolns og Reagans parti,« tilføjer De Konservative. 

Liberal Alliance hælder også – ganske modvilligt – mod Kamala Harris. 

»Jeg synes, det er synd for amerikanerne og hele den frie verden, at der ikke er bedre kandidater end de to. Jeg er ikke imponeret, og jeg ville have meget svært ved at stemme på nogen af dem. Harris virker som en kandidat uden selvstændige, positive visioner for Amerika, andet end, at hun ikke er Trump,« skriver Alex Vanopslagh og fortsætter: 

»[Trump, red.] har vist sig systematisk at have et besværligt forhold til sandheden – og at han nægtede at anerkende valgresultatet sidst er uacceptabelt. Det mindste onde af de to må være Harris – og her kan vi i det mindst også vide os sikre på fortsat støtte til NATO og Ukraine.« 

Hos Dansk Folkeparti undlader man helt at svare på, hvem man ville sætte kryds ved. 

»Jeg synes, det er helt afgørende, at man som land – og parti – har en god relation til USA – uanset hvem der er præsident. Og derfor synes jeg, det er en uskik, at partiledere vælger side,« skriver Morten Messerschmidt. 

»Jeg har svært ved at se det kloge i, hvis eksempelvis Trump bliver præsident, at alle danske partiledere har erklæret sin modstand imod ham. Hvordan gavner det Danmark?« spørger Messerschmidt. 

Dermed er der altså ingen af de danske partiledere, der vil sige, at de ville sætte kryds ud for Donald Trump. Det var heller ikke tilfældet ved præsidentvalget i 20'. 

Heller ikke blandt Folketingets løsgængere finder Trump umiddelbart nogen opbakning. 

Lars Boje Mathiesen støtter dog heller ikke Harris, idet han oplyser, at han »nok ville stemme på« den uafhængige tredje præsidentkandidat, Robert F. Kennedy. 

Det amerikanske præsidentvalg løber af stablen allerede på tirsdag.

På B.T. følger vi slagets gang – og du kan allerede nu læse om de seneste meningsmålinger, vælgermøder og reaktioner inde i vores liveblog lige HER.