Rock'n'roll. Det er noget med sex, drugs og smadrede hotelværelser. Bare ikke for Zididada. Dér dækker definitionen over noget så overraskende som familiealter-favoritten Melodi Grand Prix. Duoen deltog i 2004 med »Prinsesse« og blev nummer to efter Tomas Thordarsson.

»Det var det sidste, vi havde drømt om at gøre, da vi startede karrieren, men det er noget at det vildeste og sjoveste, vi har prøvet,« siger forsanger Jimmy Colding.

»Det var jo ren rock'n'roll, for rock'n'roll er ikke at tage stoffer, smadre hotelværelser og sige luder og kælling. Det er at gøre lige, hvad man vil og skide på, hvad andre mener. Hvor er vi henne, hvis man ikke tør noget på grund af stil og omdømme?,« spørger guitarist Danny Linde - og fortsætter.

»Vær dog lidt fandenivoldsk og spring ud i at prøve noget. Det er nok noget af det mest nosseløse, hvis man ikke tør sådan noget. Der er også mange musikere, der har sagt til os, at det var flot, at vi turde. Men vi har også turneret på blokvogne ligesom røvballebands.

Det er sgu også rock'n'roll. Et lorte musikerliv med lorte steder, lorte tider, lorte lyd og lorte mad. Men man står der i sit stiveste puds. Mens de såkaldte rock'n'rollere piver, hvis fadølen er blevet lidt lunken.«

Det var to Zididada-definitioner på rock'n'roll. Den tredje er at skifte musikstil. Og det gør de så på deres femte album, »Music Makers«, der udkommer i dag.

Her er Jimmy med skæg og Danny med ny, stor tatovering næsten ikke til at kende. Musikken er mere rock a la Queen og U2. Ikke noget glad-i-låget-pop, latin og reggae. Og personlige tekster i stedet for ironi og historier i tredje person.

De har selv finansieret pladen, fordi deres pladeselskab CMC ikke kunne lide, at de eksperimenterede, men nu kalder samme selskab det et »musikalsk svendestykke«.

»Det skal bare forstås på den måde, at vi er glade for pladen. Vi har altid klappet af vores egne plader og kaldt det et svendestykke hver gang. Og hvis det lyder som andre, er det 100 procent tilsigtet. Vi har prøvet at lave en hyldestplade til Queen, U2, Gary Glitter og Mr Big,« siger Jimmy.

Vil leve længe af musikken
»Man skal ikke ende som en parodi på sig selv, men prøve noget nyt og udfordrende. Vi har allerede været i en yderkant med Melodi Grand Prix, og vores Greatest Hits (fra 2004, red.) var en afslutning af det første kapitel i den store tykke bog, som vi gerne vil skrive om Zididada.

Vi vil gerne have levegrundlag mange år frem, og dem der har været der i 30 år, og som man siger er geniale, har altid ændret stil og været igennem forskellige perioder.

U2 startede med neopunk, så lavede de stor stadionlyd, ændrede sig igen på »Zooropa«, og nu er de mere rockede igen. Vi udforsker også. Det kan godt være, at der så er mange af vores fans der siger: Lad være med det! Så må vi rejse os derfra.

Man skal huske på, at vi laver plader for vores egen skyld, ikke fansenes,« slår Danny fast. Og det handler ikke om, at de er trætte af deres gamle stil.

»Nej, for helvede. Vi spiller de gamle numre mindst 60 gange om året. Hvis vi var trætte af det, skulle vi finde et andet job. Vi fornægter ikke noget. Vi har en god, stor og stolt historik,« lyder det fra duoen der er kendt som en landets største live-attraktioner.

Ude efter anmelderne
Til gengæld har anmelderne altid elsket at hade dem. De får nu svar på tiltale i titelnummeret »Music Makers«, hvor det blandt andet lyder: You may think we're not that serious // Did you listen with ears that were open at all.

»Vi må indrømme, at nogle anmeldelser har stukket lidt. Det kan bare ikke være rigtigt, at de ikke ku' ta' os alvorligt, bare fordi det var solskin og glæde. Vi vil gerne provokere den holdning med den nye stil,« forklarer de.

Og det må gerne give genlyd i udlandet. Parret er flyttet fra deres eget Popland-studie på Frederiksberg til international produktion i Aqua's gamle sangboks i et sommerhus i Hornbæk og studier i London.

Med produktion af de to briter Toby Chapman og Gary Wallis der tidligere har været musikere og producere for navne som Pink Floyd, Jon Bon Jovi, Spandau Ballet, Mike & The Mechanics, Blue og Aqua.

»Vi har ambitioner, visioner og drive til det. Vi prøver, og hvis det ikke lykkes, så har vi prøvet«.

Laver selv fodarbejdet
Jimmy og Danny er i gang med fodarbejdet. De har selv været rundt hos selskaber i London, New York og Los Angeles for at aflevere deres musik. Fuldstændig som de gjorde herhjemme for syv år siden - og endte med tre selskaber der ville have dem på kontrakt.

den@bt.dk

Zididada-albummet »Music Makers« udkommer i dag. Fra 6. oktober er de på landsturné.