Voldsomme anklager mod afdøde Hugh Hefner - 'Dybt foruroligende oplysninger'
Kommende film har fået en af Playboy-grundlæggerens tidligere hustruer til at fremsætte alvorlige anklager mod ham.

Kommende film har fået en af Playboy-grundlæggerens tidligere hustruer til at fremsætte alvorlige anklager mod ham.

En film om en ung pige, der betragter det berømte Playboy-hus som sit andet hjem, er undervejs.
I den forbindelse har skuespilleren Jessica Biel fået tildelt en filmrolle som Hugh Hefners kone.
Trods rollen angiveligt ikke er baseret på nogen af Playboy-grundlæggerens tidligere ægtefæller, har rolletildelingen fået en ekskone til at råbe op og fremsætte voldsomme anklager mod hendes tidligere mand.
Det skriver det amerikanske medie Today.
I en besked på Instagram opfordrer Hugh Hefners ekskone, Crystal Harris, Jessica Biel til at genoverveje sin medvirken i filmen, såfremt den »har til hensigt at romantisere ham (Hugh Hefner, red.) eller Playboy-verdenen«.
Videre fortæller ekskonen åbent om det misbrug, hun angiveligt selv lagde ryg til i ægteskabet – herunder seksuelt, følelsesmæssigt, økonomisk og fysisk.
Og anklagerne stopper ikke der.
Crystal Harris peger på yderligere grænseoverskridende handlinger som voldtægt, tvang, udnyttelse, drugging og »dybt foruroligende oplysninger vedrørende mindreårige«.
Afslutningsvis håber hun på, at »alle involverede i denne film« lytter til de kvinder, der har oplevet det på egen hånd, »inden Hollywood forvandler det til nostalgi«.
Ifølge mediet, har de forsøgt at kontakte Hefners dødsbo for en kommentar til Crystal Harris' påstande, men har ikke hørt tilbage.