Da Spice Girls gav koncert i Danmark, blev Brooklyn undfanget på d'Angleterre.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>København har en helt speciel plads i hjertet på Englands mest berømte par. For det var nemlig her, at Victoria og David Beckham undfangede deres søn Brooklyn.

Det afslører Victoria overfor ungdomsbladet Chili, der har interviewet hende i London.

»Faktisk blev jeg gravid i Danmark. Vi var på tur med Spice Girls, og var kommet til København. David besøgte mig, og ja... så skete det altså,« siger Victoria til bladet.

Det var dog ikke en planlagt graviditet. For mens hun og de andre kryddersild var i byen, havde hun ingen anelse om, hvilke konsekvenser hyggedagen på Hotel d'Angleterre ville få for hendes og David liv.

»Jeg fandt ud af det et par uger senere, da jeg var i New York,« siger Victoria.

Episoden, Victoria hentyder til, fandt sted i maj 1998, hvor Spice Girls var på en turné, der bragte dem til den danske hovedstad.

Torsdag den 21. maj ankom Victoria sammen med gruppen til København, hvor de straks tjekkede ind på Hotel d'Angleterre.

Lørdag den 23. maj spillede David Beckham for England mod Saudi-Arabien, men efter nederlaget til olielandet tog han til København for at trøste sig med Victoria.

Hele søndagen blev parret på d'Angleterre, og det var altså her, at sønnen blev undfanget.