Da B.T. lørdag i sidste uge indledte dækningen af årets Langelandsfestival, var familien Bro Jørgensen fra Farum ved at pakke ud.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sent lørdag aften var de så ved at pakke sammen for at køre nordvestpå natten til søndag for ikke at komme til at sidde i den berygtet lange formiddagskø væk fra Langeland. Familien med mor Hanne, far Peter, fem-årige Josefine, samt to drenge på otte og ni og en stor pige på 14 var der for fjerde gang.

Familieområdet
»Det er fedt at holde ferie på den her måde i familieområdet. De små børn er vilde, og vi føler det meget betryggende at sende teenageren ned i deres område. Alle har slappet af, og alt har været perfekt - næsten

. For man kan godt mærke, at det er blevet mere kommercielt efter sidste års underskud. Vandforsyningen i teltområdet slap op tre formiddage, udbudet af mad var ikke godt nok, og vi var vrede, da vi i starten ikke måtte have vand med ind på pladsen.

Så hvis man kom første gang i år, kan vi godt forstå, hvis man ikke synes, at det har været helt i top. Men vi andre ved, at det kan være bedre og kommer igen til næste år,« siger Farum-familien, som også har nydt - »Big Fat Snake kørte med klatten, Zididada er altid gode, Erann DD fyrede den virkelig af, Danser Med Drenge var sindssygt godt, og Sanne var god.«