Vi er meget kritiske, og vi ved godt, hvad vi vil have, derfor kunne vi ikke gå med til, at der skulle laves om på vores sange. Fem polerede drenge i matchende tøj og himmelske stemmer der, ligesom Pinocchio, bliver styret fra oven som nikkende marionetdukker. Et billede på mange af de drengebands, der topper hitlisterne.
Danmarks nyeste af slagsen, C21, springer ud af rammen, lige bortset fra de himmelske stemmer. Søren Bregendal, David Pepke og Esben Duus er medlemmerne i et af de første drengebands i Danmark. Kun en gang tidligere har et rendyrket drengeband, 45 Degrees, prøvet lykken i de danske pladebutikker, uden videre held. Nu er det C21s tur.»Vi er ikke bare et band, der bliver kylet ind i en boks og bliver tvunget til at synge nogle sange, som vi ikke har indflydelse på. Vi spiller alle tre instrumenter, vi er med i processen i studiet, og vi laver selv musikken. Vi vil vise, at det er muligt at lave popmusik uden, at det er plasticproduceret,« siger David Pepke, der med sine 18 år, er gruppens yngste medlem.
For tre år siden blev 19-årige Søren Bregendals honningstemme hørt af en producer, der tog ham med i studiet. Søren Bregendahl foreslog hans 19 årige ven, Esben Duus, og efter et møde med David Pepke til en fest, var C21 dannet.
»Vi er specielle fordi, at vi spiller selv. Vi har samme udgangspunkt som et rockband, vi spiller bare popmusik. Vi er dem, vi er, og vi spiller det musik, vi elsker. Fordi vi spiller live, kan folk se, at vi kan spille og i den her tid, hvor der bliver sprøjtet pop ud, da har folk brug for den ægte vare,« siger Søren Bregendal, der i fællesskab med de andre, har skrevet syv numre på det nye album.
Ambitionerne om at nå stjernehimlen har været høje fra starten. Gymnasiet er ofret for at satse på musikken, et offer, som omgivelserne ikke forstod i starten.
»Undervejs har det været hårdt at gøre op med folks fordomme om musikbranchen og om popmusik. Vi har ofret meget, socialliv og skolefester, fordi vi har øvet og indspillet. Det har folk haft svært ved at forstå, fordi de ikke vidste, hvad det var, vi lavede i studiet,« siger Søren Bregendal.
»Vi har koncentreret om os musikken i tre år, men det er først nu, at folk hører vores musik. Nu kan folk se, at det var arbejdet værd,« nikker David Pepke.« Vejen mod den gyldne pladekontrakt startede for tre år siden. Efter uoverensstemmelser i forbindelse med musikken, valgte C21 at bryde deres første musikforbindelse.
»Vi er meget kritiske, og vi ved godt, hvad vi vil have, derfor kunne vi ikke gå med til, at der skulle laves om på vores sange. Derfor brød vi kontakten, og derefter stod vi alene.
Vi valgte at kæmpe for det, og da vores tidligere musikkontakt allerede havde skabt forbindelse pladeselskabet EMI, valgte vi at ringe dem op og sige, at nu stod vi her alene, og så fik vi kontrakten hos dem,« fortæller Søren Bregendal.«
Med smukke stemmer og et album på vej i butikkerne, følger berømmelsen, en del af drømmen for C21. »Det er fedt at blive kendt, men det fede er, at vi er blevet kendt for noget, som folk godt kan lide.
Berømmelsen er en stor del af drømmen, men det er ikke motivationen,« pointerer Søren Bregendal, der ikke har oplevet noget ubehageligt i forbindelse med at blive et kendt ansigt.
»I starten var vi nervøse for, om folk ville kalde os bøsserøve, men det har vi slet ikke oplevet, heller ikke fra drengenes side. Jeg tror vi vinder meget, fordi vi kan selv.« Også pigerne har taget C21 til sig.
»Vi kan godt mærke, at der er klart større interesse, når vi er i byen. Vi får mange tilbud, men vi udnytter det ikke.« At C21 skulle ende som en døgnflue skaber ikke mareridt hos de velsyngende fyre.
»Det er vi ikke bange for. Vi skriver musik, og det vil vi blive ved med. Lige nu er vi i en fase, hvor vi kan mærke, at vi bare bliver bedre og bedre. Vores force er, at vi spiller live.
Ellers er vi i et samfund, hvor man altid kan vende tilbage og tage en uddannelse, hvis det går galt. Musikken er ikke et enten eller valg,« siger Søren Bregendahl, der ligesom de to andre ikke har noget imod tilnavnet »boyband«.
»Vi er et boyband, men vi følger ikke fordommene. Vi er ikke fem drenge, der er sat sammen af en plademand, der tjener en masse penge. Vi er ikke dukker, men vi er drenge, og vi er et band,« siger Esben Duus, der ser positivt på den konkurrence, som bandet får fra popidoler som Jon og det drengeband, som de nye Popstars programmer skaber.
»Konkurrence øger kvaliteten, da vi skal kæmpe hårdere, fordi der er nogen, der læner sig op af os. Selvfølgelig er det en fordel for os, at der ikke er andre drengegrupper, men selvom der kommer nogle, så tror jeg, at vores fans værdætter, at vi sætter os med to guitarer og spiller istedet for at danse på scenen.«
