Da Loui Trøstrup Christensen opdagede, at selv ressourcestærke mennesker fik mentale udfordringer under coronakrisen, lavede hun et generøst tilbud på Instagram. Og det gav hende en god idé om, hvor vigtigt det er at fokusere på det mentale helbred i både et åbent og lukket samfund.
»Jeg vil gerne tilbyde nogle af jer, der kæmper med stress, modløshed eller andet mentalt i denne tid, en snak.«
»Ikke et behandlingsforløb, men et tjek-ind på cirka 20 minutter en gang om ugen i fire uger. Spred budskabet, hvis du kender en, der har brug for det – eller måske er det dig selv?«
Sådan sagde Loui Trøstrup Christensen i en story på Instagram for nogle måneder siden. Selvom hun vidste, at behovet var stort, blev hun alligevel overrasket over, at næsten 100 mennesker 48 timer senere havde skrevet til hende for at tage imod tilbuddet.
»Der var jeg nødt til at melde ud, at der var lukket for tilmelding, for jeg havde ikke mulighed for at gå flere igennem. Det var også en smagsprøve på, hvad systemet må sidde med, når de skal vurdere, hvem der har det værst, i forhold til hvor mange de kan hjælpe. Sådan føltes det næsten.«
»Jeg blev ikke overrasket over, at behovet var så stort, men overrasket over, hvor mange der var villige til at tage imod. Mennesker, der ikke kender mig, stiller sig helt sårbart og ydmygt frem og siger: 'Jeg har det svært, og jeg vil gerne have, du ringer til mig en gang om ugen de næste fire uger.' Der skal alligevel noget til, det er ikke bare lige at tage imod sådan et insta-tilbud. Det siger lidt om, hvor stort behovet er, tror jeg.«
Loui har i 12 år arbejdet som socialpædagogisk vejleder med unge voksne i eget hjem med forskellige psykiske lidelser, og de seneste tre år har hun lavet kropsbehandlinger og samtaleterapi.
»Jeg fik ideen til det her, fordi jeg arbejder med menneskers mentale helbred. Og den mentale sundhed har en ret stor effekt, når man kigger holistisk på det – det vil sige det hele menneske, som er både det fysiske og det psykiske. Hvis du har mentalt underskud, er det fandeme svært at få spist dine grøntsager og være sund fysisk. Så vil du altid ty til de nemme løsninger og ringe efter nummer 14 og ikke få bevæget dig.«
Så da nedlukningen begyndte forrige år, tænkte hun for sig selv, at det var underligt, at der midt i nedlukningen og nye regler ikke blev nævnt, hvad det har af konsekvenser for vores mentale sundhed, og at der ikke blev tilbudt »et eller andet«.
»Jeg tænkte: 'Det kommer nok, det kan være, de lige skal have styr på noget sygdomsmæssigt først'. Men der skete ikke rigtigt noget, og jeg kunne se, at mange af de klienter, der plejede at komme hos mig, begyndte at skrive: 'Åh, vi håber snart, de åbner samfundet op igen'. Og her snakker vi jo om ellers ressourcestærke velfungerende mennesker, så hvis de mennesker begyndte at være udfordret, hvad så med dem, der havde det svært i forvejen? Hvordan har de det så ikke?« siger Loui Trøstrup Christensen.
»Derfor tænkte jeg over, hvad jeg kunne gøre for at nå ud til nogen og måske bidrage en lille smule. Det var jo ikke en behandling, jeg tilbød, men bare lige at blive holdt lidt i hånden i gennem i hvert fald en måneds tid. Jeg endte med at tage fem ind, der ville få den her måned med fire gange tjek-ind på deres mentale helbred.«
Fjern fokus fra egen navle
Hvis man ikke som Loui har kompetencer i samtaleterapi, er der meget andet, man kan bidrage med, mener hun, for selv de mindste ting kan gøre en lille forskel.
»Jeg har jo nogle kompetencer og en historie, som gør, at jeg i hvert fald har en forståelse for de her mennesker, og det har alle måske ikke. Så vær opmærksom på det, så man ikke sætter en masse i gang, man ikke kan samle op. Det er vigtigt for mig at understrege. Men man kan gøre alt muligt andet. Man kan se sig omkring i sit eget netværk og se, om nogen har et behov. Send dem en ekstra sms, send dem en buket blomster, gør mere ud af deres fødselsdag, eller send ti småkager, fordi man alligevel går derhjemme og har tid til at bage. Det er ligegyldigt, hvad det er, man gør, det er mere bare det her med lige at tjekke ind med hinanden, det behøver man ikke være terapeut for. Selvom det kan være svært, hvis man selv synes, det er hårdt, og man synes, manden er pisseirriterende, når han tygger sin mad.«
Det er en udfordring at være ensom og uden for flokken, men det kan også være svært at være tæt sammen så længe.
»Jeg har hørt flere sige, at de har været trætte af at være sammen med deres nærmeste, og selv de mindste ting bliver irriterende. Hvis det er sådan, man har det, er det klart, at det kan være svært at finde overskud til andre, og man skal ikke gøre for andre, hvad man ikke selv kan undvære. Men det kan også give noget, fordi det kan fjerne fokus fra ens egen navle, at man lige tjekker ind hos naboen, underboen, veninden eller mormoren. Der er mange ældre, der er ensomme lige nu, og de unge får aldrig deres studenterfest eller 16-års fødselsdag tilbage. Det hele er under samme paraply – den mentale sundhed, og alle grupper er udfordret. Også dem, vi går og tror er rigtig ressourcestærke. Vi ved ikke, hvordan de reagerer i en krisesituation. Så tjek ind og hør: 'Hvordan har du det egentlig?'«
Sundhed er mere end det fysiske
Loui endte med at tilbyde sine tjek-ind-samtaler til fem af de 100, der svarede på hendes Instagram-story. Og hun vurderer, at de fik noget forskelligt ud af det, men at der skete noget med dem alle på det mentale plan.
»Hvis man har det svært i forvejen – angst, frygt i nervesystemet eller er i ubalance på den ene eller anden måde – skal der ikke så meget til, før man vælter igen. Og pointen er, at den mentale sundhed kan være farlig at presse. Hvis mennesker, der i forvejen er isolerede eller psykisk syge og ikke har det største sociale netværk, også får frataget det, der holder dem oppe, så presser det deres i forvejen belastede psykiske helbred. Og det, som de alle har fået en gang om ugen med mig, det er en, der lytter til dem og spørger, hvordan de har det. De har alle fået en mulighed for at reflektere over det, og det er ikke alle, der normalt får det hverken på ugentlig eller månedlig basis. Jeg er blevet overrasket over, hvor meget man kan bevæge folks bevidsthed ved at tale en gang om ugen i kun 20 minutter. Der er sket noget for dem alle.«
»Jeg har selv fået det ud af det, at jeg får sat fokus på den mentale sundhed, og det er det eneste, jeg ønsker at få ud af det. Vi kan ikke kalde det et sundhedssystem, hvis vi ikke kigger på sundhed all round og ikke kun fysisk sundhed – især ikke under en epidemi. Det er en mærkesag for mig, og jeg håber på mere fokus fremadrettet på mental sundhed – i et nedlukket såvel som åbent samfund.«
'Jeg fik en at læne mig opad«
En af dem, der tog imod Louis instagram-tilbud om 20 minutters samtale en gang om ugen i en måned, fik et åndehul i coronahverdagen hjemme med to små børn. Hun vil gerne være anonym, men hendes navn er redaktionen bekendt med.
»Nedlukningen kom på et tidspunkt, hvor jeg skulle ud af min lejlighed og i gang igen efter tre år med to barsler. På mange måder var marts 2020 for mig en tid, hvor mit liv så ud til at være faldet til ro efter nogle intense år. Og den ro skulle give mig plads til at mærke mig selv og finde ud af, hvilken vej jeg nu skulle gå. I stedet blev børnenes institution lukket, og jeg var endnu en gang hjemme i min lejlighed med mine børn.«
Og denne gang kunne familien ikke længere komme på besøg og hjælpe med at passe børn, fordi bedsteforældrene er i risikogruppen.
»Jeg og børnene kunne tage i skoven, hvilket var dejligt, men jeg savnede at være sammen med andre voksne, at sidde sammen og grine. Jeg trængte til at komme ud, mærke mig selv og give plads til mine behov efter min barselsboble. Jeg trængte nok til, at livet viste sig fra sin lyse side, at der kom lidt solskin og gode vibrationer.«
Hun så Louis opslag på Instagram, da det var et par minutter gammelt, og hun følte meget stærkt, at hun skulle række ud efter denne mulighed. Lou mødte hende som et helt menneske med følelser, krop og intuition, hun blev mødt med kærlighed og forståelse.
»Loui delte sin visdom med mig, hun vejledte mig og åbnede nogle døre i min bevidsthed. Hendes stemme var så forstående og rummelig. Jeg holdt op med at stille spørgsmål til, hvorfor jeg har det, som jeg har det, og flyttede fokus fra at være analyserende til bevidst. Jeg opdagede mig selv på ny, og endelig så jeg mine mønstre, og hvor usynlige og samtidig destruktive de havde været. Jeg fik styrken til at lave om på det, fordi jeg følte mig set og bekræftet i, at jeg har rettigheder, jeg har værd, og jeg må godt være mig med alt, hvad det indebærer. Det har været den allerstørste befrielse for mig.«
Helt kropsligt er hun begyndt at trække vejret anderledes og være mere nærværende over livet. Hun lægger mere mærke til de øjeblikke, hvor hun bliver træt, hun passer på sig selv, når hun kan, og gør en aktiv indsats for at fylde på mig selv. Det er små ting som at blive siddende i sofaen og drikke kaffen, gå ud i solen, når den skinner, sige til hendes mand, at han skal passe børnene.
»I virkeligheden er det simpelt og banalt, men jeg har ikke haft en følelsesmæssig forbindelse til det før nu. Her i dag efter den sidste samtale med Loui sagde min mand, at han havde lagt mærke til, at jeg var blevet mere positiv og tålmodig i de pressede øjeblikke, som ofte opstår med små børn. Samtalerne med Loui havde aldrig karakter af at være behandling eller terapi, men det var støtte, og det var det, jeg havde brug for. En at læne mig opad og blive inspireret af. Jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne få åndehuller i mit liv, sådan som det så ud, i stedet for at savne noget, der ikke var der.«
Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for damerne.
