»I dag er jeg bare så utrolig lykkelig for, at jeg valgte at føde Sigurd. Det var ellers tæt på, at han kunne være endt som en abort«.
Lisbeth Skovgaard, 58, social- og sundhedshjælper fra Blovstrød, nyder i dag hvert sekund, hun er sammen med Sigurd Barrett - den søn, hun valgte at bortadoptere umiddelbart efter fødslen, men i dag har fået kontakt med.»Mødet har været af enorm betydning for os begge, føler jeg. Vi taler åbent om alting. Sigurd er så sød og følsom, og hele familien - min mand og mine børn - elsker ham højt,« siger Lisbeth. Om baggrunden for bortadoptionen i 1967 fortæller hun:
»Jeg var ung og naiv og elskede mig stormende i en fyr, der endte med at gøre mig gravid. Jeg ville gerne have børn, men han var kun interesseret i at have en elskerinde. Det endte med et brud, men da vi stadig ikke havde fri abort, og der var en vis risiko ved de illegale indgreb, besluttede jeg mig for at føde barnet og adoptere det væk.
Det skete under hårdt pres fra min familie. Min far, der var meget missionsk, sagde direkte til mig: »Vi afbryder enhver forbindelse med dig, hvis du ikke bortadopterer barnet«. Jeg fik virkelig kniven på struben.
Samtidig gik jeg på lærerseminarium og kunne ikke umiddelbart tage ansvaret for en nyfødt. Derfor måtte jeg give ham væk,« fortæller Lisbeth, der helt efter reglerne aldrig har haft nogen viden om, hvem adoptivforældrene var.
I mange år har hun inderst inde håbet på, at barnet ville tage kontakt med hende som voksen. »Jeg vil ikke sige, at jeg var hårdt plaget af sorg og dårlig samvittighed. Jeg troede på, at mit barn havde det godt. Men da Sigurd endelig dukkede op, føltes det alligevel som et stort plaster på et åbent sår«.
Om mødet med den voksne Sigurd fortæller hun: »Da jeg fik det første forsigtige brev fra ham, vågnede mit moderinstinkt straks. Der var ikke tvivl i mit sind om, hvorvidt vi burde mødes.
Sigurd var bange for at såre min mand, men han har altid vidst besked om, at jeg gav et barn væk. Jeg har altid spillet med helt åbne kort. Så min mand Rasmus var ved min side, da vi et par dage senere skulle møde Sigurd første gang på Hovedbanegården.
Da vi første gang omfavnede og kyssede hinanden, føltes det som at komme hjem fra sygehuset med en lille ny baby. Sigurd havde taget et hav af billeder med, som gav et indtryk af hans opvækst. Vi snakkede lige fra starten helt fantastisk sammen og kom først i seng ved fire-tiden om natten. Vi var i den grad på bølgelængde, selv om vi ikke havde nogen fælles oplevelser at snakke om.
Siden er forholdet blevet trygt og godt, og især glæder det mig, at Sigurd også har fået et fint søskende-forhold til de to børn, jeg fik senere i mit ægteskab med Rasmus - Thomas, 29, og Karoline, 25,« siger Lisbeth, der ligesom sin søn har kunstneriske anlæg.
»Sigurd er et musikalsk geni, men selv har jeg ikke en tone i livet. Til gengæld maler jeg en hel del - især akvareller. Det er en kunstnerfamilie. Vi er bl.a. i familie med den kendte maler Joakim Skovgaard.«
