Det amerikanske tv-selskab CBS har indgået forlig i en millionsag om seksuelle kommentarer rettet mod en kendt tv-stjerne.

Sagen opstod på settet til tv-serien 'Bull', der blev optaget i 2017. For tv-stjernen Eliza Dushku blev optagelserne et mareridt.

Efter ganske få afsnit blev hun skrevet ud af serien.

Bag den beslutning ligger angiveligt et motiv om hævn, fordi hun konfronterede sin mandlige kollega Michael Weatherly, der er kendt fra tv-serien 'NCIS'.

Det skriver New York Times.

Han stod angiveligt bag flere seksuelle kommentarer - blandt et forslag om en trekant med ham selv og Eliza Dushku.

Men han var ikke den eneste, der stod bag krænkelser af den kvindelige skuespiller.

Tv-seriens producer Glenn Gordon skulle også have krænket hende på settet foran en række kolleger.

Eliza Dushku får erstatning på 62 millioner kroner efter hun blev skrevet ud af tv-serien Bull.
Eliza Dushku får erstatning på 62 millioner kroner efter hun blev skrevet ud af tv-serien Bull. Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

Eliza Dushku konfronterede Michael Weatherly, og det førte kort efter til, at hun blev skrevet ud af serien.

Det var i hvert fald hendes egen oplevelse af hendes exit fra fyringen.

New York Times skriver, at CBS var enig i den vurdering efter en intern advokatundersøgelse, der påpegede, at selskabet ikke havde håndteret hendes klage korrekt.

Derfor indgik parterne - Eliza Dushku og CBS - et forlig om erstatning på 62 millioner kroner for de krænkelser, hun var udsat for og CBS' håndtering af sagen.