Go' morgen Danmarks attraktive meteorolog Cecilie Hother har haft usandsynligt travlt som teenager, hun har boet overalt; ville redde skildpadder og socialt udsatte i Caribien, og så var hun bidt af rollespil. Hun kom tit til skade indtil det gik op for hende, at hun skulle have briller. F. 1978 - teenager fra 1991 til 1998.

KLIK DIG VIDERE OG SE FLERE AF CECILIE HOTHERS TEENAGEFOTOS

Jeg har boet mange steder og har gået på fem forskellige folkeskoler.

Jeg blev født i Hjørring, boede siden i Randers, Helsingør, Randers, Silkeborg, Randers, USA, København og Caribien. Som teenager boede jeg hos min mor i Silkeborg og var hos min far i Randers - som skilsmissebarn har jeg ikke prøvet andet og det var helt fint, for jeg havde jo venner begge steder. I dag har jeg i øvrigt også mange venner, jeg ville fornylig lade min 30-års dag passere, uden nogen opdagede det, men blev overrasket af familie og venner i med fest i 24 timer.

Gymnasietiden kom til at foregå i København, og jeg kom på Øregaard Gymnasium i Gentofte. Jeg kom fra Jylland, men det betød ikke, at jeg fx. blev mobbet, men jeg var nok lidt mere flippet end de andre. Og jeg skulle vænne mig til at det hedder station og ikke banegård, og togene hedder S-toge.