Indtil for fire år siden boede Josefine Volqvartz i udlandet og pralede indimellem af, hvor langt fremme vi er med ligestillingen i Danmark. Så trådte hun ind i iværksætterbranchen herhjemme og fik sig en overraskelse. Den var gal med lige muligheder for mænd og kvinder, med kulturen og med tonen, og det bliver vi nødt til at tale om, mener hun.

Da Josefine Volqvartz sammen med sin engelske mand, Luke, og deres tre børn flyttede til Danmark efter en årrække i udlandet, var hun på forhånd klar over, at der ikke ville være ligevægt imellem kvinder og mænd i iværksætterbranchen.

Men alligevel blev hun overrasket over, hvor grelt det stod til, og hvor lidt taletid der var til kvinderne ved de møder og events, hun deltog i. Hun begyndte at kigge på data og undersøgelser, der blandt andet viser, at cirka 25 procent af alle iværksættere er kvinder, men at kvinder kun modtager ét procent af den tilgængelige venturekapital. 98 procent af finansieringen går til mandlige iværksættere, og den sidste procent til blandede team.

»Det er blevet en slags kald. Jeg har det sådan, at når jeg ser et problem, så skal der gøres noget ved det,« fortæller Josefine Volqvartz, som står bag podcasten 'KvindeKompagniet'.

Siden sin studietid i London har Josefine Volqvartz arbejdet i Mellemøsten og boet i Sydafrika, inden hun sammen med familien flyttede til Danmark i 2016. I årene forinden arbejdede hun som international journalist og leverede nyhedsindslag til medier i flere lande. Tilbage i Danmark blev hun først en del af produktionsholdet bag kvindekonferencen Women Deliver og fandt siden ud af, at hun havde behov for at skabe sit eget team. Året efter stiftede hun derfor produktionsselskabet Inspire Film, men i processen blev hun temmelig overrasket over, hvor fremmed hun følte sig som kvinde i iværksættermiljøet.

Hvordan oplevede du, at kvinderne fik mindre taletid end mænd?
»Jeg oplevede, at der var en masse rigtig flinke mænd, der havde sat nogle flotte iværksætterprogrammer op. Der var viden, ressourcer og vilje, men alle rådgiverne var mænd, og programmerne var designet af mænd til mænd. Det handlede især om skalerbarhed, om tech og om stortænkning, men mange kvinder sad med nogle helt andre behov, som ikke var på agendaen. De sad med en passion og med en skabertrang og havde brug for sparring om mange forskellige elementer i det at skabe en virksomhed, og de ting fik de ikke mulighed for at komme til orde om.«

»Kvinder vælger ofte at stifte nogle andre typer virksomheder end mænd og har nogle andre idéer, når de starter op. Vi skal selvfølgelig ikke generalisere, for det kan gå begge veje, men jeg oplever, at kvinder blandt andet har fokus på skabe noget, der kan gøre en forskel. Til møderne var det ikke behovet for at vækste lynhurtigt, der trængte sig på hos kvinderne. De vil ofte hellere vækste organisk og ikke skylde penge væk, hvorimod mænd er mere tilbøjelige til at tænke i finansiering og i, hvordan virksomheden kan vækste lynhurtigt, og i hvilken app og teknologi, der skal til for at nå det. Det var det fokus, som rådgivningen var designet til,« fortæller Josefine Volqvartz.

Og så var det også noget med tonen, tilføjer hun og trækker ordet tonen lidt ud. Hun holder en lille pause og leder lidt efter ordene.

»Det er faktisk rigtig svært at forklare på den rigtige måde, for det er vigtigt at understrege, at der var en enormt stor velvilje blandt mændene på programmet. De ville gerne gøre det godt for alle og hjælpe alle, både mænd og kvinder, men jeg kunne mærke, at de var så vant til at være omringet af andre mænd, at det ikke var et inkluderende miljø at være i for kvinder,« siger hun.

»Jeg deltog engang i et møde sammen med en ung gut og en mand, der havde været i miljøet længe. Her sagde den ældre på et tidspunkt til den unge: 'Træk nu tampaxen ud af røven og lad os komme i gang!' Ikke for at være sart, men det er den slags situationer, der kan gøre det svært for kvinder at være i det miljø,« påpeger hun, og det har hun fået bekræftet efter at have interviewet kvindelige iværksættere til podcastserien.

Kvinderne har blandt andet fortalt om at føle sig som scoreobjekter til iværksætterarrangementer, om at blive talt ned til og om at blive ignoreret til fordel for en mandlig partner.

»En af kvinderne fortalte mig, at hun til salgsmøder ofte oplever, at modparten kigger hendes mandlige partner i øjnene til trods for, at det er hende, der er forhandleren. Det skaber en pinlig situation, når hun i løbet af mødet går i gang med at forhandle, for så kan personen på den anden side af bordet se, at 'hov, det var jo hende, jeg skulle have kigget i øjnene'.«

Det er ikke af ond vilje, at det forholder sig sådan, mener Josefine Volqvartz, men det viser, at der er behov for at få italesat problematikken. Der er simpelthen alt for meget potentiale, der går til spilde, hvis kvindelige iværksættere ikke får lov at komme til orde og ikke får medvind til deres projekter. Heldigvis oplever hun nu, at debatten gør en forskel, og udviklingen går i den rigtige retning.

Brug for rollemodeller

»Hver fjerde virksomhed i Danmark bliver startet af en kvinde, og kvinder bliver ofte selvstændige senere i livet. Men der mangler kvindelige rollemodeller, der kan vise, hvad der er muligt, og hjælpe andre kvinder på vej,« mener Josefine Volqvartz.

»Jeg tror, det ofte er frygten, der kan holde kvinder tilbage. At vi er bange for det, vi ikke kender. Ifølge Dansk Erhverv er en af årsagerne til, at Danmark ikke har nok kvindelige iværksættere, at vi ikke har nok rollemodeller. If you can see it, you can be it! Vi skal have nogen at spejle os i på godt og på ondt, og det er det, vi gør med 'KvindeKompagniet'. Vi vil give et ærligt billede af verden, og lige nu er det med tonen og med ligestillingen en del af det billede. Men vi skal også passe på, at vi ikke skaber en ny stereotyp, hvor iværksætteren bliver fremstillet med rockstjernestatus,« mener Josefine Volqvartz, og hendes idé med 'KvindeKompagniet' er derfor at afmystificere iværksætteriet og brede det ud, så flere – på tværs af brancher – kan se sig selv i det, frem for at det bliver noget uopnåeligt.

»Og vi skal tidligt til værks,« slår hun fast.

»Det, jeg syntes var pudsigt, da jeg kom til Danmark, var berøringsangsten. Vi kan tale om alt muligt andet end ligestilling. Det vil folk ikke tale om – for mange tror, vi har ligestilling! Det er dér, hvor problemet udspringer, for i det sekund, man tror, at man har noget, som man ikke har, gør man jo ikke noget ved problemet.«

Josefine Volqvartz tør godt kalde en spade for en spade, og hun synes, vi godt kan være stolte af at italesætte problemet og af at fremhæve kvinder, vi kan spejle os i.

»Lisa Dalsgaard, som er en af de kvinder, der er med i 'KvindeKompagniet', var den sidste til at vinde Ivækstprisens titel som Årets Kvindelige Iværksætter. Bagefter blev prisen nedlagt, fordi nogen klagede over, at det var en pris kun for kvinder.« Det synes hun var enormt ærgerligt, for der var mange, der tog fat i hende, fordi de gerne ville starte virksomhed, og nu havde en at gå til. Selv om hun måske ikke vidste noget om netop deres type virksomhed, så kunne hun sende dem videre, og det syntes hun var enormt inspirerende.

For at illustrere behovet for kvindelige rollemodeller yderligere bladrer Josefine Volqvartz igennem dagens udgave af Børsen. Der er en mand på forsiden og billeder af mænd på alle opslag indtil side 16, hvor der for første gang ses en kvinde. I næste udgave af avisen skal hun bladre helt frem til side 30, før hun spotter en kvinde.

»At vi kan være det bekendt, at der ikke er flere kvinder i vores aviser!«

Foto: Les Kaner
Vis mere

Hvordan får vi mere ligestilling?
»Mange kvindelige iværksættere oplever, at de nærmest skal vælge imellem deres barn og deres virksomhed, når de bliver gravide, fordi vores lovgivning er skruet meget komplekst sammen. Det er helt klart noget, der afholder kvinder fra at blive selvstændige, og det er også noget, der afskrækker investorer. Jeg er selvfølgelig for, at kvinder skal have lang tid med børnene, men jeg ville ønske, at mænd tog noget mere barsel, at det blev delt mere op, og måske at man kunne gemme noget af barslen til et senere tidspunkt. Jeg synes også, at betalingen for orloven skulle være anderledes, så det ikke går så hårdt ud over kvinderne eller virksomhederne, men at det blev mere ligeligt fordelt.«

Kvinder møder mange barrierer, men er vi selv gode nok til at bakke hinanden op?
»Sjovt nok har rigtig mange af de kvinder, jeg har talt med, haft mænd som deres største støtter. Jeg har selv oplevet meget opbakning fra kvinder, men jeg har også oplevet, at jeg skal forsvare mine idéer. I stedet for at de hepper på mig og siger: øFedt, hvordan vil du gøre det?', så kommer det der: 'Er du nu sikker på det?' Det der jantelovskompleks, som vi kvinder er ret gode til. Jeg har oplevet, at andre kvinder har prøvet at pille mine ideer ned. Ikke nødvendigvis af ond vilje, men måske i forsøget på at forstå projektet og være sikker på, at det kan forsvares. Men måske var der i situationen ikke behov for, at jeg skulle forsvare det, men mere for opbakning. Der er mændene bedre til at heppe på hinanden.«

»Vi kvinder må godt være mere ambitiøse. Også på hinandens vegne.«

'KvindeKompagniet' – en podcast om kvindelige iværksættere.

Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for damerne.

Andre læser også