Teatre landet over har stor succes i disse år. Her er de 10 største stjerner på de skrå brædder netop nu

Da dogme-filmene var på sit højeste, var det svært at lokke folk i teatret. For mens dansk film osede af nyt og frisk og skævt og brændbart, sad for mange teaterdirektører stadig og pudrede Holbergs aflagte parykker.

I dag er det anderledes. Folk – også de unge – strømmer i teateret. Der er fuld knald på de levende scener, og der er flere grunde til succesen: Det gnistrer med gode, aktuelle historier fra en ny skarp generation af dramatikere. Og nok så vigtigt: Teatrene har fået øjnene op for stjernernes evne til både at løfte niveauet og trække folk gennem tælleapparaterne.

Dørsparkerne

Men selvfølgelig er der forskel på får og bukke, også blandt de kendte. B.T. kårer her de hotteste teaternavne – dem, der sparker døren ind, og som du bare må se. Foruden et par boblere, der har det i sig, og to skuffejern, der kan gøre det en hel del bedre!

1. Lars Mikkelsen

Modsat lillebror Mads, der satser på det hvide lærred, er Lars Mikkelsen om nogen de levende sceners mand. Det 44-årige fyrtårn er teatrets svar på Robert de Niro – en mand, der insisterer på at gå i ét med rollen. En kantet og kræsen slider, der gerne vil ud på dybt hav. Altid djævelsk velspillende og hyper troværdig, hvad enten han er et kynisk magtdyr, koldblodet kamæleon eller bister neurotiker. Han er en mester i pludselige forvandlinger: et blik, der går fra sensuelt til skærebrænder, en tunge, der skifter fra blid til barberblad, og en fysik, der på et nanosekund muterer fra hæmmet til hårdtslående. Han er i karrierens primetime og en sikker 1’er. Skal opleves på hjemmebanen i teatret.

2. Sofie Gråbøl

Naturtalentet, der bare er vokset og vokset. Hun kombinerer en utrolig karisma med stædig jordforbindelse og har aldrig spillet en rolle, hun ikke gjorde til et genkendeligt menneske i kød og blod. Kan med sit nærvær trylle selv middelmådige scener om til øjeblikke af betagende åndeløshed. Gråbøl har labbet filmpriser i sig, men med årets Reumert for hovedrollen i ’Et drømmespil’ blev hun endelig anerkendt for sine unikke teaterkvaliteter. Sofie Gråbøl er født ind i Top 3, men det kræver selvfølgelig, at hun viser sig på scenen.

3. Nicolas Bro

Nicolas Bro åbnede for øjnene af de royale Skuespilhuset med en Hamlet, der satte nye standarder for, hvordan den sindsforvirrede desperado-prins skal spilles. Med stor vægtfylde, blottet balle-revne og fedtet hår, dåsebajer-bællende og med spyttet sejlende fra kæften, bar han Shakespeare’s berømte antihelt hjem på en knivsæg af energisk undergangs-rock’n’roll og barneblød, dugfrisk poesi. Han er den mønstrøst geniale spiller, der altid løfter en forestilling. To år i træk har han scoret årets Reumert for sine hovedroller - Mefisto i 2007 og Hamlet i år.

4. Karen-Lise Mynster

Teatrets umiskendelige grand lady, der formår at forvandle vand til vin i alt, hvad hun er med i. Dækker hele paletten med enorm psykologisk indsigt og kraftfuld kvindelighed. Man har næppe set en kvinde mere frådende forsmået og jordskælvsramt jaloux end Karen-Lise Mynsters Medea, eller en mere svovlende giftig Martha i ’Virginia Woolf’. Fy for katten, hvor det dunster, når hun hiver indvoldene ud! Kan hun skubbe poweren over i mere folkelige roller, aspirerer hun til Top 3.

5. Jonatan Spang

Måske ikke verdens største skuespiller, men Spangs teater-attack har revolutioneret måden at nå et nyt ungt publikum på. Med rødder i stand-up og kærlighed til rap og comedy satte den 30-årige fløs sig sidste år i den kreative direktørstol på Nørrebro Teater. Han har for længst taget springet fra kult til masseguru og cementerede positonen, da han i foråret hev bukserne af Vorherre i en vild og respektløs genfortælling af ’Biblen’. Der var ikke et sæde tomt! Men der er varmt i helvede og koldt på toppen – og du kan ikke hvile på laurbærene. Videre, Indy!

6. Birgitte Hjort Sørensen

Den 26-årige komet satte allerede i sin professionelle debut afsted med expresfart mod stjernerne. Som den langbenede korpige Roxie Hart i blockbusteren ’Chicago’ sang hun sig ikke bare lige i buksen på et hjemligt tusindtalligt publikum, men også hele vejen til musical-mekkaet London. I foråret har hun tryllebundet det berømte Cambridge Theatre i West End, og hvis hun kan holde kadencen, bliver hun svær at stoppe.

7. Meike Bahnsen

Overalt i branchen spejdes der misundeligt efter den dynamiske diva in spe, men pt. er Aalborg Teater den lykkelige ejer af Meike Bahnsen. Har spillet tæt på 30 hovedroller – med Anna Karénina og Maria Stuart som peakpunkter - og har endnu aldrig fået en dårlig anmeldelse. Hendes spil er båret af både sødme og knitrende intensitet, og hun er en sublim fortolker af den følelsesmæssige klaustrofobi. Meike Bahnsens handicap er, at kun nordjyderne har glæde af hende. Forbandet at Det Kgl. Teater forpassede transfervinduet! Hun er født til noget stort.

8. Maria Lucia Heiberg Rosenberg

Den 24-årige århusianer bragede igennem som Popstars-vinder i 2003 og er siden trådt i karakter som den klokkeklare sukkerknald i en perlerække af musical-træffere. Stemmen er lys og gylden, uskyldsren og hjertegribende. Men feltet er hårdt, og skal Maria Lucia frem på listen, må hun smide kyskhedsbæltet og brænde lidt dæk af. Chancen er der, når hun topper ’The Wild Party’ - en højenergisk showmusical om løssluppen erotik og vanvid i 20’ernes New York.

9. Marie Louise Wille

Wille er Mille i DR’s ’Sommer’, og i efterårets 10 nye afsnit siger hun forhåbentlig stop til sin åndede lægemand uden grænser. Den 38-årige blonde med det sympatiske smilehul mellem fortænderne har i en håndfuld år været efterspurgt på teatrene. So far er hun mest blevet castet som den pæne pige, der sover med hænderne over dynen. Er med i det skarpe selskab, fordi hun har potentialet, men Wille skal blive vildere! Giv hende en vampyrgyser med bid i, og blodet vil flyde!

10. Thomas Levin

Hager sig på listen med et udtryk, der vrikker mellem sårbar og hårdkogt, og en stil, der i næsten betænkelig grad minder om forbilledet Kim Bodnia. Men Thomas Levin er shooting star: Dedikeret, ambitiøs og med en skarp sans for det alvorlige og tidsaktuelle teater. Kan med lidt mere selvironi og lidt mindre weltschmertz krybe et par pladser op.