Musicals er blevet et professionelt frirum for operasangerinde Louise Fribo, der for halvandet år siden fik et nervesammenbrud og var tæt på at droppe sangkarrieren. På onsdag er hun aktuel i ’Love Never Dies’ på Det Ny Teater.

Louise Fribo var knap fyldt fire år, da hun begyndte til undervisning i sang og violin. Dengang var det hverken for sin egen fornøjelses skyld, eller fordi hun syntes, det var en leg. I stedet var det et håb om at få ros og blive klappet på skulderen. Ikke mindst af sine forældre.

Og håbet er ikke blevet mindre igennem årene. Tværtimod har det vokset sig større og større igennem hendes opvækst og ikke mindst hendes karriere.

I dag synger Louise Fribo stadig. Men for første gang i snart 40 år gør hun det hverken af pligt eller for at præstere til perfektion. I stedet er det af ren og skær lyst og ’af hjertet’, som hun selv formulerer det. Og derfor glæder hun sig inderligt til næste uge, hvor hun træder ind på scenen på Det Ny Teater til premieren på musicalen ’Love Never Dies’.

Sammen med mere end 50 andre sangere medvirker hun i Andrew Lloyd Webbers fortsættelse af ’The Phantom Of The Opera’, og her spiller hun hovedrollen som Christine Daaé, Fantomets store kærlighed.

- Jeg er så glad for, at jeg er med. Jeg havde nok ikke sagt ja til den her rolle for et par år siden. Men jeg har fundet ud af, at musicals giver mig et frirum. Jeg elsker at lave dem, lyder det fra Louise Fribo, der igennem de sidste 12 år har været en succesfuld operasangerinde ikke kun herhjemme men overalt i verden.

Slem nedtur

Derfor kom det også som en overraskelse for de fleste, og ikke mindst Louise Fribo selv, da hun for halvandet år siden blev ramt af en slem nedtur og måtte sætte karrieren på hold, imens hun i lang tid overvejede, om hun overhovedet skulle begynde at synge igen.

- Jeg tænkte faktisk på at blive gartner, griner hun.

Årsagen til Louise Fribos nedtur tog allerede sin begyndelse i 2005. Dengang døde hendes far meget pludseligt, og hun var hverken kommet sig over chokket eller sorgen, da hun året efter også mistede sin mor.

I 2008 og 2009 mistede hun også sine bedsteforældre, og samtidig blev hun mor til sit andet barn.

- Det hele ramlede sammen omkring mig, men samtidig var der så mange ting, jeg skulle tage stilling til og gøre. Som freelance operasanger kan man ikke lige sætte arbejdet på hold, tage en pause, og lade ens arbejdsgiver tage sig lidt af en. Jeg blev nødt til at arbejde, og psyken er jo sådan indrettet, at man sagtens kan sætte følelserne på hold, og så er det først senere, at man reagerer, siger hun og fortæller, at reaktionen – eller ’regningen’ – kom for halvandet år siden.

Kunne ikke komme op af sengen

- Jeg havde netop afsluttet det sidste dødsbo, og jeg vidste, at jeg ikke kunne miste flere personer fra mit fundament, fra mit ophav, der var så tæt på mig. Og så begyndte det ellers at gå nedad. Mine nerver var på det tidspunkt så flossede af hele tiden at skulle klare det hele og stå imod, at være sød ved mine børn og min mand, og samtidig være 100 % på, når jeg stod på scenen. Og en dag brød mit nervesystem simpelthen ned. Jeg kunne ikke komme op af sengen, siger hun.

Efter det første besøg hos en psykolog indså hun, at hun måtte tage en lang pause fra musikkarrieren. Også selv om hun ikke havde et sikkerhedsværk til at holde de økonomiske hjul kørende.

- Det er den bedste beslutning, jeg har taget. Jeg fik tid til at finde ud af, hvem jeg var, hvad jeg ville, og om jeg overhovedet skulle synge.Mine forældres liv bestod i at være på scenen og præstere og synge rene toner og have respekt for musik. Så det billede har jeg altid spejlet mig i som helt lille. Jeg sang for at gøre dem glade og for at blive elsket.

- I dag ved jeg godt, at de elskede mig uanset hvad, og jeg har fået gjort op med de følelser. Det er en kæmpe frihed, og det har givet mig lysten til at synge igen, siger hun.

Seks måneders pause

Louise Fribos redning blev derfor at tage en lang pause på seks måneder. En pause, hvor hun mest af alt gik i haven eller hyggede sig med sine to sønner. Og hun besluttede sig for, at hun ikke ville fortsætte karrieren, før hun havde lært at synge af lyst.

- Jeg var godt klar over, at jeg ikke skulle synge igen, før det kom fra mig. Og en af grundene til, at jeg elsker at synge musicals, er, fordi musicals har jeg på mange måder selv opfundet. Det er ikke noget, jeg har taget med hjemmefra. Det er noget, som jeg kunne se, jeg kunne harmonere med, siger hun og har ved siden af rollen som Christine Daaé også indspillet et album med sange af Andrew Lloyd Webber, der udkommer senere på måneden.

Men den 42-årige sanger har dog ikke lagt operaen på hylden.

- Jeg elsker den udfordring, at jeg skal synge til, at jeg skal synge ud over orkestergraven, og der er ikke nogen mikrofon. For mig er opera den ultimative kunstform og disciplin. Men nu har jeg lært, at det også er en disciplin, som jeg ikke behøver at være perfekt i. Det skal i stedet komme fra hjertet.