For ti år siden drømte Morten Remar om hus på landet, vovse og femlinger med Maria Montell. I 1995 stoppede de, Montell løb med Kronprinsen, og i 1998 boykottede Remar pressen for ikke at svare på spørgsmål om Maria Montell, der lige var brudt med kongehuset - samtidig med at Remar hittede med »Hvordan ku' du gøre det?«.

»Vi taler ikke sammen, men vi sås for nylig til et pressemøde, og det var hyggeligt,« siger Remar som har en ny kæreste, der studerer og igen drømmer om hus og have - med plads til hunden, der som det eneste levende væsen er kommet til siden.