Den kendte tv-vært kan markere programmets tiårsjubilæum, og det er en usædvanlig bedrift i tv-branchen.

- Godaften og velkommen til "Natholdet".

Sådan lød det for allerførste gang den 27. september 2010 fra programmets vært, Anders Breinholt.

Det er præcis ti år siden, at late night-showet gik i luften, og det er blevet til omkring 900 programmer fordelt over foreløbig 21 sæsoner.

En usædvanlig bedrift i tv-branchen, bemærker han.

- Lige nu bliver jeg ikke rørstrømsk, men det kan jeg godt blive, hvis jeg sidder alene i bilen og tænker over det. Det er det hele værd at få lov til at udleve sin drøm om at have sit eget program og gøre, hvad man vil i de rammer. Det er privilegeret, for det er der eddermaneme ikke mange, der får lov til, siger Anders Breinholt.

- Det er vildt. Det siger man tit om mange ting. Men der, hvor det slår mig mest, er, at jeg er 47 år nu. Jeg var 37, da vi begyndte. Det er ikke, fordi jeg på nogen måde føler mig udbrændt og slidt, men 37 er ingen alder. Klip til ti år senere, så lyder 47 gammelt.

- Det føles ikke, som om at der er gået ti år. Det er nok, fordi vi har været gode til at følge med tiden. Ikke andres, men vores egen, og det tror jeg, er det, der gør, at vi stadig er her.

Enkelte elementer er blevet skiftet ud med andre, men essensen er den samme: En kendt dansker er med som medvært, og sammen ser de klip fra programmer og nyhedsudsendelser.

Idéen til "Natholdet" opstod helt tilbage, da Anders Breinholt var radiovært på DR.

Tv'et trak, og da han var blandt værterne på "DR's Store Juleshow", poppede idéen op med at lave en adventskalender med klip fra ugen, der var gået.

Det blev aldrig til mere end idéen, indtil Anders Breinholt efter en række år kom til TV2 som vært på "Go' Morgen Danmark".

Om aftenen blev der ofte vist genudsendelser, men dem ville TV2 gerne udskifte med noget egenproduceret late night-tv.

- Det passede jo perfekt, for jeg havde en pissegod idé, fortæller Anders Breinholt.

Den 27. september 2010 havde programmet premiere med skuespiller Nicolaj Kopernikus som medvært.

Derfra voksede programmet lige så stille til, hvad det er i dag - ti år senere - en hybrid mellem et klipshow og et talkshow.

Der er flere hænder bag produktionen, baggrunden er flottere, lamperne er også blevet lidt finere, og scenografien har aldrig været større end nu.

- Hver gang vi har rykket studie, har vi også rystet posen, så det ikke er det samme og det samme - i hvert fald i vores hoveder, forklarer han.

- De seneste år - især efter mit ønske - har vi leget med monologen og skruet op for den: en smule amerikansk, men jeg kommer ud gennem tæppet, stiller mig på et kryds og siger noget om finanslovsforhandlingerne, flygtningekrisen eller andet, som vi finder noget stærkt satirisk i, men også oprigtigt mener og gerne vil gøre opmærksom på.

Anders Breinholt spørger ikke om lov - og har aldrig gjort det.

Det er ret befriende, især i disse tider, hvor alt skal gå hurtigt og være kort og konsumerbart, fortæller han.

- Uanset om det er dumt, sjovt eller alvorligt, tror jeg, det er ligegyldigt, om det varer 30 sekunder eller tre et halvt minut, så længe indholdet er i orden.

- Vi kunne heller ikke have været her i ti år, hvis ikke vi vidste, hvad vi lavede, understreger han.

Det er sket, at indholdet har vakt furore.

De har beklaget over for flere værter og til nogle medvirkende, der har været vendt i klippene.

- Vi peger fingre, ja, men der er så meget kærlighed bag. Så kan man diskutere, om det er satire eller sarkasme, men vi er aldrig unødigt grove. Men det er selvfølgelig øjnene, der ser, siger Anders Breinholt.

- Folk må gerne være sure - det er en irrationel følelse, man skal komme over på et tidspunkt - men kede af det ... Det gode ved vores "Natholdet"-kop er, at det er blevet en ting, folk gerne vil have. Men det er da sket, at vi har lagt os fladt ned og trukket klip tilbage.

I begyndelsen oplevede Anders Breinholt at møde modstand - i dag henvender medierne sig nærmest selv, hvis der er et Natholdets-egnet kiks eller en bemærkning.

Henvender Anders Breinholt sig, tager folk også telefonen.

"Natholdet" sendte live under folketingsvalget i 2015 og var de første, som fik fat i daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Breaking-bjælkerne blinkede gult igen fire år senere, da "Natholdet" atter fik fat i Løkke som de første og kunne fortælle, at han havde lykønsket Mette Frederiksen med valgresultatet, der som bekendt ændrede regeringsmagten.

- Hvis der var nogle på TV2, der syntes, jeg var et fjols før, så steg min respekt der i hvert fald, siger han.

- Folk føler sig trygge her. Det tror jeg, er vores held. Vores medværter er her ikke nødvendigvis, fordi de skal sælge eller reklamere for noget.

Celebre gæster har også gennem tiden annonceret graviditeter og bryllupper.

Anders Breinholt mærker også tilliden indefra. Efter coronanedlukningen blev "Natholdet" bedt om at vende tilbage til sendefladen som nogle af de første.

- På det tidspunkt vidste vi ikke, om vi skulle til at køre lig ned i parkeringskælderen, som man så i Italien, siger han.

- Det var vi meget stolte over og følte som et cadeau fra TV2, at de sætter noget på, som folk kender, og som de ved, vi kan administrere. Det blev på en måde et anker, og det er også det, jeg tror, vi er generelt. Et trygt sted.

Anders Breinholt har brugt over en femtedel af sit liv på "Natholdet".

Han har med egne ord lukket det mange gange i sit hoved - for det er vel også på tide at komme videre, har han funderet.

Men nej. Ikke endnu.

Foreløbig har "Natholdet" kontrakt til 2021. I slutningen af året er der linet specials op - dækningen af præsidentvalget i USA og så "Natholdets" julekalender.

- Jeg er ikke nået til, hvornår det gode tidspunkt er. Men jeg har altid tænkt, at jeg skal hive stikket selv. Jeg ville hade mig selv, hvis TV2 traf beslutningen, siger Anders Breinholt.

- Stoltheden over at have lavet det i ti år og lysten til at blive ved med at forfine det er der stadig. Jeg går stadig 1000 procent op i programmet. Den dag jeg føler mig alt for sikker eller ikke har noget at sige, så er det nok på tide. Men der er jeg ikke.

/ritzau/