Thure Lindhardt er ikke sort og hvid. I hans liv er der både engle og dæmoner, og han er både til mænd og kvinder - men mest til mænd.
Thure Lindhardt er netop vendt tilbage til København efter at have gnubbet skuldre med Tom Hanks hele vejen ned ad den røde løber til verdenspremieren på 'Engle og dæmoner' i Rom. På vej til den danske gallapremiere presser han B.T. ind i programmet til en snak om privatliv og hans egne engle og dæmoner.- Et stort interview? Årh nej. Skal du så også vide, hvad jeg spiser til morgenmad? kommer det med let bekymret mine fra Thure Lindhardt på en skrattende mobiltelefon. Godt nok sagt med lune.
Og det er truslen om, at privatsfæren kan risikere at blive brudt, der bekymrer, og ikke det åbenlyse tidspres.
Thure Lindhardt er tidens hotteste navn i dansk film. Takket være megasucceserne 'Flammen & Citronen' og 'Blå mænd', to film som sammenlagt er set af omkring en million danskere. Oveni det skal lægges hans rolle i den nye Hollywood-blockbuster 'Engle & dæmoner', som får dansk premiere i næste uge.
Så han kunne undskylde sig med, at han lige er landet fra Rom, hvor han mandag aften deltog i verdenspremieren på storfilmen.
Han kunne også sige, at han er stået op kl. 5 for at flyve hjem fra Rom og at han sad i en taxa på vej til Hellerup, hvor han er i fuld sving med optagelserne til sin næste film.
Og ikke mindst kunne han have tilføjet, at han også lige skal deltage i den danske galla-premiere onsdag på 'Engle & dæmoner'.
I stedet siger Thure Lindhardt ja til at klemme et interview ind sent onsdag. Umiddelbart før han skal på den røde løber i nabobygningen. For inde i den nøddeskal, der udgør Thure Lindhardt, bor en enorm imødekommenhed og jordnærhed. Men der er også et enormt behov for at værne om den private Thure.
LÆS VIDERE NEDENFOR
Beskytter privatlivet
- Jeg gør meget ud af at beskytte mig selv. Jeg kan mærke, at de gange, jeg har set mig selv plastret ud steder, jeg ikke brød mig om, er jeg blevet ulykkelig af det, forklarer Thure Lindhardt, da han onsdag kl. 16.40 med resterne af stiv vind i håret kommer ilende ind på Hotel Imperial. Iført fuld galla-uniform.
- Med det jeg laver, er jeg meget på og bliver meget eksponeret, fortsætter han.
- Jeg anerkender det og er glad for det. Jeg ved godt, hvad spillet er. Men så kan man godt gå lidt den modsatte vej privat. Og jeg har også brug for at beskytte mit privatliv, siger Thure Lindhardt og strammer næsten lidt symbolsk på det slips, der er en del af hans tjekkede smoking.
- Jeg er også bevidst om, at når folk går ind for at se mig i biografen, skal de se mig i den rolle, jeg spiller. De skal ikke forstyrres af alt muligt om mig. Om det ikke er ham, der har fået en ny kæreste eller lige har et eller andet.
De må godt vide, hvem jeg er, at jeg er homoseksuel og har en mandekæreste. Det er ikke sådan, at jeg skjuler det. Det kunne jeg ikke drømme om. Jeg har ikke lyst til at lyve. Men der er stor forskel på at beskytte sit privatliv og så at lyve, siger Thure Lindhardt, hvis fans også tæller rigtig mange kvinder, som synes, han er toplækker.
- Det er da skønt, griner han og blotter det karakteristiske mellemrum mellem fortænderne.
Men er han til kvinder? I et interview i Euroman siger han 'hvem ved om jeg har et barn og en kone om et år'.
- Det er faktisk ikke så konkret ment. Det handler mere om at se sig selv udfra en helhed. Men hvor jeg er konkret om ti år, aner jeg ikke og vil heller ikke vide det. Det kunne være en kvinde. Det kunne være en mand.
- Nu ser jeg jo én, som jeg har det godt med. Så jeg vil ikke sige, at det skal være alt andet end det. Det ville ikke være særlig pænt. Jeg er rigtig glad for min kæreste og skal nok præsentere ham den dag, jeg er klar. For sådan har jeg det også. Min forhenværende kæreste så jeg jo også i to til tre år, før vi gik ud sammen. Det vigtigste for mig er, at hvis jeg skal fortælle folk om mit privatliv, skal det være, når jeg er klar, understreger Thure Lindhardt, som føler, at han med alderen er blevet bedre til at definere sig selv og sin karriere.
Passer på sig selv
- Jeg ved, at det jeg vil, er at spille skuespil. Men det er jo ikke som med små børn, der bare gerne vil ses. Sådan er det startet. Men jo mere voksen jeg bliver, jo mere klart står det, hvad jeg vil med det. Og i takt med det har jeg brug for at passe på de andre sider af mig selv.
Så jeg går ikke ud så meget, som jeg gjorde før. Jeg har mere lyst til at sidde derhjemme og hygge. Fordi jeg rejser meget, vil jeg være sammen med folk, jeg holder af, når jeg endelig er hjemme, siger Thure.
Hvis hans ord på nogen måde kommer til at lyde småkrukkede, er der bestemt ikke belæg for det. For han elsker alle aspekter af sit liv. Selv at blive genkendt og stoppet på gaden kan - med hans egne ord - 'gøre mig vanvittig glad!'
Og når han skal fortælle om, hvordan det var nærmest at gå arm i arm med Hollywoodstjernen Tom Hanks på den røde løber i Rom, bobler de blå øjne da også af en barnlig begejstring.
- Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det var for vildt. Galla på den røde løber i Rom! Jeg ved godt, at de alle sammen kender Tom Hanks og ikke mig. Så jeg havde regnet med, at den tur var overstået på halvandet minut. Men filmselskabet må have briefet journalisterne ordentligt. For de vidste alle sammen, hvem jeg var og stillede spørgsmål. Så turen tog halvanden time. Og det gør bare, at man føler sig så..., sukker han veltilfreds og retter ryggen.
I det hele taget har 'Engle & dæmoner' været en lang optur og et liv på første klasse for Thure Lindhardt, som i den grad har fået levet Hollywood-drømmen ud.
- Man bliver fandme behandlet som en konge! griner han glad, da vi tidligere i år mødtes i Rom, hvor en stor del af filmen blev indspillet. Og hvor han meget apropos var indlogeret i kongesuiten på det eksklusive hotel Bernini!
- Det’ så fedt. Alting er bare i orden! tilføjer han med næsten barnlig begejstring og slår hjemmevant armene ud på Peterspladsen, hvor turisterne har lige så travlt med at knipse billeder af den danske stjerne som af den smukke plads.
- Jeg var jo hverken sur eller bitter dengang over at miste rollen, siger han om første gang, han skulle have spillet sammen med Tom Hanks i 'Da Vinci mysteriet. Men instruktøren Ron Howard valgte ham fra i 11. time.
Thure, Tom og Ron
- Selvom det var et slag i ansigtet, var jeg bare stolt over, at han havde valgt mig. Jeg kan huske, at han sagde 'vi kommer til at arbejde sammen igen'. Og jeg smilede og tænkte, 'ja den er god med dig, det siger alle de store Hollywood-drenge. Den hopper jeg ikke på', smiler Thure Lindhardt, mens vi slentrer hen over Peterspladsen og duerne flyver om ørerne på os.
Men Ron Howard holdt sit ord. Og Thure står nu på rollelisten sammen med Tom Hanks, som han har adskillige scener med i 'Engle & dæmoner'.
- Han er meget, meget sød og afslappet at være sammen med, én der fortæller vittigheder og joker. Virkelig fin at arbejde sammen med, siger Thure Lindhardt, som har nydt hvert et sekund på første klasse.
- Men lige bortset fra de ydre omstændigheder er der ikke forskel på at lave film i Danmark eller i Hollywood. Og det er altså ikke noget, du bliver totalt rig af. Man tjener o.k. og det kan godt betale sig. Men rig bliver man ikke, siger Thure Lindhardt.
Uret tikker
Tilbage i København i baren på Hotel Imperial tikker uret. Familie og venner som skal med på den røde løber, har været forbi og sender lange, spørgende blikke. Og Thure siger 'ja ja, to sekunder....' og fortsætter med at se imødekommende ud.
- Mine egne engle og dæmoner? Jeg har en gang kørt spirituskørsel. Det gør jeg aldrig igen! Men ellers indeholder jeg begge dele som alle andre, og ser dem ikke så sort og hvidt. Nogle kan være gode i én sammenhæng og forfærdelige i andre. Hvis du f.eks. er glad og forelsket, er det fantastisk. Men er det i den forkerte, er det forfærdeligt,' forklarer Thure Lindhardt tålmodigt som en engel.
- Jeg kunne sagtens nævne jalousi og vrede, som er dæmoner. Men det kan også være positivt. Englen i mig kan være sød og rar og kærlig og så kan dæmonen være, at jeg drikker hjernen ud og siger 'fuck you'. Men de blander sig. Det er ikke så sort og hvidt. Både i mit arbejde og privatliv er min livsindstilling nok ret dualistisk.
Men det engleagtige for mit vedkommende er, når jeg gør dét, som jeg føler, er det rigtige for mig. Selvom det af andre kan opfattes som ikke særlig venligt, siger han og skæver til uret. Og siger så højt og med barnlig stemme ned i båndoptageren.
- Og til morgenmad spiser jeg havregrød. Hver dag!
