For musikeren og den kommende Danmark har talent-dommer er den største gave at se glæden i sine børns øjne.

København. Julen er børnenes fest hjemme hos Thomas Buttenschøn.

Som lille var musikeren meget optaget af gaverne, men som voksen er den største gave for ham at se glæden glimte i sine sønners øjne.

Her fortæller den 32-årige sanger og kommende Danmark har talent-dommer om sin jul, sine minder og traditioner:

Hvordan skal du holde jul i år?

- Jeg skal holde jul hjemme med mine drenge og deres mor (som Thomas Buttenschøn ikke længere danner par med, red.), så det bliver meget stille og roligt og hyggeligt. Julen står i børnenes tegn.

Hvornår sænker julefreden sig hos dig?

- Hvad for en julefred? Det tror jeg ikke rigtig, jeg har tid til.

Hvilke særlige juletraditioner har I i familien?

- Vi plejer at spise gås, men ellers er det meget almindeligt med risalamande, mandelgave, hvide og brune kartofler, sovs, rødkål, dans om juletræet, og vi slutter af med "nu' det jul igen" hele huset rundt. Vi plejer at åbne gaverne i rækkefølge, så vi kan følge med i, hvad hinanden får.

Hvornår stoppede du med at tro på julemanden?

- Jeg tror i og for sig stadigvæk på det - ikke nødvendigvis at der er en julemand, der render rundt, men magien og det symbolske i at samles om noget tror jeg på findes.

- Den ting, der skaber julestemningen og det er julemanden en del af - tror jeg på, findes.

Hvad er dit bedste juleminde?

- Jeg tænker straks noget, fra da jeg var barn. Jeg fik en racerbane et år, som jeg havde ønsket mig, og den legede jeg meget med.

Hvilken jul har været den værste?

- Det er sket nogle gange, at der er kommet lidt familiestridigheder op, som skal diskuteres, men så er det noget med bare at gå i seng.

Hvad er den bedste gave, du har givet?

- Nok nogle af gaverne, som jeg gav til mine forældre som barn - sådan nogle hjemmelavede ting, jeg lavede i skolen. Jeg lavede en gang en vase, da jeg gik i anden klasse. Den var jeg meget stolt af.

Hvad er den bedste gave, du har fået?

- Jeg fik et armbånd med nogle perler af min søn Jens, da han var to-tre år. Jeg synes virkelig, det var så fint. Det kunne være lavet af hvilket som helst barn, det var ikke specielt kønt, men han havde siddet og lavet det. Det var den første rigtige gave, jeg fik fra ham.

/ritzau/