Det aarhusianske Teater Katapult har i mere end 25 år dannet rammer om utallige teaterforestillinger fra ind- og udland. 

Men nu er det slut, skriver teatret selv i en pressemeddelelse. 

Aarhus Kommune har valgt at sløjfe driftsstøtten, og derfor har Katapult ikke mulighed for at stable publikumsarrangementer på benene. 

'Uden et driftsgrundlag må Katapult derfor indstille al publikumsrettet aktivitet på scenen fra det nye år og dermed de nationale og internationale forestillinger og arrangementer, der gennem mange år har givet publikum ekstraordinære oplevelser. Der bliver ikke et repertoire på Katapults scene i 2027, men scenekunstproduktionen fortsætter,' meddeler teatret. 

Scenekunstproduktionen kan fortsætte, fordi Statens Kunstfond har bevilget Teater Katapult 1.500.000 danske kroner til 2027, hvilket til dels muliggør teaterets videre arbejde.

Men produktionerne skal altså opføres andre steder end på teatret, der ligger ved Godsbanen i Aarhus. 

Teaterchef, Torben Dahl, udtaler, at de er på jagt efter andre interessenter, der kan poste penge i teatret i form af sponsorer, fonde, kommuner eller lignende, så de kan fortsætte arbejdet som før.  

Teater Katapult har haft egen scene i Aarhus siden 2002.

Det var Katapult, der producerede Christian Lollikes gennembrudsforestilling
'DOM OVER SKRIG', som skabte overskrifter i hele landet.

Teatret har ligeledes vundet flere priser i udlandet for sine produktioner.