Som 17-årig blev Tabita Brøner afvist af sin far, fordi hun havde fået en kæreste. De har ikke set hinanden siden.
Mange ville mene, at 25-årige Tabita Brøner har al mulig grund til ikke at ære sin far. De seneste otte år har han nemlig ikke ønsket at se sin datter.- Jeg kan ikke lade være med at elske min far. Det gør så pokkers ondt at elske en person, som ikke giver én noget tilbage. Som ikke vil have noget at gøre med mig, siger Tabita Brøner .
B.T. møder hende i hendes lejlighed på Nørrebro i København. Der er på mange måder meget langt fra udsigten til Københavns tårne til Vagttårnet, som var den foretrukne læsning i barndomshjemmet på gården ved Hobro.
Som Jehovas Vidner efterlevede Tabitas forældre - med et noget slidt udtryk - fundamentalistisk trossamfundets forskrifter.
Som 17-årig forelskede hun sig i en jævnaldrende fyr og tilbragte en nat sammen med ham.
Da det kom menigheden for øre blev hun indkaldt til møde hos De Ældste i menigheden, hvor hun fik læst og påskrevet. Men Tabita fulgte sit hjerte og fuldførte det oprør, der længe havde ulmet.
Er det så bare farvel?
Et års tid senere bliver hun opsøgt i sit nye hjem af faderen, som meddeler sin datter, at de ikke kan ses længere.
- Tabita , du bor sammen med din kæreste nu, så derfor kan jeg ikke se dig mere, siger han og forsøger forgæves at overtale hende til at vende tilbage til familien og Jehova.
Forholdet mellem Tabita og faderen slutter den sommerdag i 2001 med sætningen 'Nå, er det så bare farvel?'
Nu, syv et halvt år senere er Tabitas kærlighed ikke mindre end dengang. Hendes far var engang et forbillede. En lattermild og generøs mand, der altid havde tid og overskud til sin datter. Som lærte hende at elske naturen omkring Rold Skov, og har gjort hende til en stor dyreven.
- Min fars brud betyder ikke, at jeg ikke 'ærer' ham i dag, hvad det så betyder. Jeg har stor respekt for ham. Det er flot, at han er så stærk i sin tro, at han ikke går på kompromis. Det kunne mange lære meget af. Men jeg synes, det er synd, at han giver køb på sin menneskelighed og humanitet. Jeg opfatter ham som firkantet og fanatisk. Jeg synes, det er vigtigt at acceptere alle mennesker, siger Tabita i dag.
I de forløbne år har hun skrevet adskillige breve, der aldrig er blevet sendt til faderen. Bare for at komme ud med følelserne.
Afvist for anden gang
- Halvandet års tid efter vores brud ringede jeg til ham, forsøgte at lade som ingenting. Han blev irriteret og sagde, at det var egoistisk af mig at ringe. Jeg har ikke lyst til at presse ham til at elske mig, siger Tabita Brøner . I dag har hun kontakt med sin mor, som ikke længere er gift med faderen.
- Det er hårdt at rumme så meget kærlighed til min far, som jeg ikke kan komme ud med. Jeg vil ikke opsøge ham, det kan kun blive akavet. Jeg overvejer, om jeg skal skrive et brev, hvor jeg fortæller, hvor meget jeg elsker ham. Hvor ked af det jeg er over at vi aldrig ses mere, siger hun.
I dag læser Tabita til lærer, hun er lige nu midt i sin eksamenslæsning. Som det fremgår af billedet, har hun dog også tid til at holde jul.
Modsat sine tidligere trosfæller i Jehovas Vidner. For dem er julen, baseret som den er på en hedensk solhvervsfest, afgudsdyrkelse.
Afgudsdyrkere og løgnere
Julen har hun tidligere bl.a. fejret sammen med to søskende, der heller ikke længere er medlemmer af Jehovas Vidner. I år holder hun jul sammen med sin kæreste.
Hun husker med et smil en episode fra skoletiden, da hun gik i fjerde klasse. Som 11-årig satte Tabita ikke spørgsmålstegn med sin barnetro.
- Vores lærer i orientering bad os holde et oplæg om julen. Der stod jeg med Bibelen i hånden og kaldte mine kammerater for afgudsdyrkere og løgnere. Jeg er bange for, at jeg ødelagde lidt af den gode julestemning, siger Tabita Brøner .
- Det lå så dybt i mig, at det var forkert. Jeg satte overhovedet ikke spørgsmålstegn ved det. Jeg kan huske, at det var hyggeligt og flot at se de mange juletræer. Så flot. Jeg savnede det ikke, måske bortset fra gaverne. Jeg har selv haft et opgør med min tro. Jeg har fået et anderledes forhold til det med at være verdslig og hedensk. I dag står jul for mig som noget med tradition, familie og kærlighed. Glæde i en kold tid, siger Tabita Brøner .
Filmen 'To verdener', der havde premiere tidligere i år er i det store hele baseret på hendes historie.
Jens Jørn Spottag spillede rollen som faderen, der afviser sin datter. Den helt unge skuespiller Rosalinde Mynster spillede Tabitas 'rolle' som Sara.
Filmen skabte offentlig debat om Jehovas Vidner. Tabita ved i dag intet om, hvordan filmen evt. har påvirket hendes far.
- Jeg er ked af, hvis jeg har gjort ham ked af det. Men jeg føler, at historien er så vigtig at den skal fortælles. Min far står ved sine valg. Det gør jeg også. Jeg føler ikke, at filmen udstiller ham på en ondskabsfuld måde.
Jeg vil fortælle min historie - der findes en masse fanatisme i Danmark. I hele verden for den sags skyld. Jeg håber, at folk vil se hinanden som mennesker, siger Tabita Brøner .
Man skal ære sine forældre. Har du aldrig følt vrede eller had?
- Vrede hænger tæt sammen med kærlighed. Jeg kan ikke hade ham. Jeg har for meget forståelse for, hvad der foregår i ham, fordi jeg selv har været en del af Jehoves Vidner.
Jeg er irriteret og vred. Det er jeg. Jeg synes, det er koldt og kynisk, og inhumant. Når jeg engang får børn, skal de ikke opleve det samme, siger Tabita Brøner .
Det gør så pokkers ondt at elske en person, som ikke giver én noget tilbage. Som ikke vil have noget at gøre med mig
Jeg overvejer, om jeg skal skrive et brev til min far, hvor jeg fortæller, hvor meget jeg elsker ham.
