»Problemerne mellem mænd og kvinder har mange årsager, men mændenes største fejl i forhold til kvinder er, at de i det lange løb hellere vil sætte sig på dem end ligge oven på dem,« siger Suzanne Bjerrehuus.
Hvis man ser bort fra de mange pirrende beskrivelser af hed sex, er der en seriøs mening med galskaben:
Bogen er skrevet for at slå et slag for kvinders ret til at have den samme frie seksualitet, som mænd har haft i århundreder.
Den røde tråd i bogen er en urokkelig tro på, at hun kan klare sig selv. Hvor andre kvinder forer reden og holder ud, bryder Suzanne ud, hvis livet bliver lidt for surt.
»Jeg kunne ikke så godt holde mænd ud i mere end mellem tre måneder og tre år. Når man bliver 54 år og har levet på den måde, bliver det jo til nogle stykker. Jeg ser på en mand og spørger mig selv: Blomstrer jeg, er jeg kreativ, er jeg glad for at komme hjem til ham, ser vi hinanden i øjnene, snakker vi sammen, har vi det godt? Hvis ikke, bryder jeg op,« siger hun.
Fra at være en lang, ranglet konfirmand med permanentkrøllet hår begiver Suzanne sig i gymnasiet ud på sine første seksuelle opdagelsesrejser iført pagehår og kohl omkring øjnene.
»April 1964, lige fyldt 16 år var jeg i seng med min første mand. Dagen efter var jeg i himlen. I en gammel dagbog har jeg skrevet: Peter Adam og jeg har atter fundet hinanden. Vi elsker hinanden som aldrig før, og jeg tror, at dette vil vare evigt. Vi vil aldrig skilles.«
Som 18-årig bliver Suzanne ringforlovet med en anden, men kan ikke holde sig i skindet. Hun begynder at læse jura, tager job som fotomodel, møder en amerikansk mangemillionær og oplever med ham det søde liv i New York og på hans ranch i Aspen.
På en skiferie forelsker hun sig senere i en flot australsk advokat, som tager hende med til Saudi Arabien. Senere gifter hun sig og får sønnen Oliver.
Inden sit seneste og længste forhold, det nu 14-årige ægteskab med forretningsmanden Asger Aamund, har hun bl.a. et hedt forhold til den danske, internationalt anerkendte kunstmaler Jens Birkemose.
»Jens var dæmonisk flot med sit blåsorte tilbagestrøgne hår og de sorte skovsnegle til øjenbryn. En stærk og krævende personlighed, hvis nosser jeg aldrig fik greb om, uanset hvor meget jeg sloges med ham,« siger hun.
Om mødet med sin sidste kærlighed, Asger, fortæller hun:
»Asger friede til mig efter kun to måneders bekendtskab.
Vi mødte hinanden til et singleparty hjemme hos mig i min lejlighed på Trianglen. På det tidspunkt befandt jeg mig i vadestedet mellem et nedslidt forhold til maleren Jens Birkemose og et heftigt seksuelt forhold til den amerikanske skuespiller Terry Carter, der spillede den sorte detektiv Broadhurst i TV-serien McCloud.«
»Asgers datter Malou har senere fortalt mig, hvordan han næste morgen stod selvtilfreds i badeværelset og beundrede sig selv i spejlet.
»Jeg skal til frokost med en, der hedder Suzanne, og til middag med en, der hedder Gitte,« pralede han.
Suzanne vandt over Gitte, og et af deres første seksuelle møder på en biltur gennem Tyskland til Frankrig beskriver hun sådan:
»Vi overnattede på et hyggeligt hotel og fik fadøl, Frankenwein og store bøffer. Bagefter oppe på værelset fik jeg Asger slæbt hen foran klædeskabet, hvor der var et stort spejl, så vi kunne se os selv elske.«
Vel ankommet til Sydfrankrig går det endnu hedere til:
»I Villefrance fik Asger og jeg vendt op og ned på dag og nat. Nætterne var lune, og vi fik aldrig lavet mad før ved tretiden om natten. Vi spiste ude på den store terrasse. Resten af tiden sov og elskede vi bortset fra de to timer, vi var på stranden eller på markedet. Den dag i dag bliver jeg stadig blød om hjertet, når jeg tænker på hans omsorg og ømhed for mig. Tryghed og kærlighed.
Manden i mit liv.«
