Nu har reality-baben og hendes kæreste taget næste skridt i deres forhold.

Hun blev for alvor kendt som Susan K, da hun i 2008 dukkede op i ‘Paradise Hotel’.

Senere har hun også medvirket i ‘Divaer i junglen’, ‘Sommer i Sunny Beach’, ‘Til middag hos’ og ‘Fangerne på fortet’.

Sidenhen er der sket en del i hendes liv, og realitybaben kunne i 2015 afsløre, at hun er faldet til ro med kæreste og to papbørn – en pige og en dreng.

44-årige Susan og hendes 42-årige kæreste, Alex Møller, har nu tre år inde i deres forhold taget et stort skridt sammen.

»Vi har lige købt hus sammen tilbage i august, så der er lige et 30 års lån, der skal overstås. Det er i Viby udenfor Aarhus, hvor vi også boede før, så det er rigtig dejligt. Vi er meget glade for at bo her. Det er rigtig skønt,« fortæller Susan til Realityportalen.dk.

Ikke helt slut med tv


Da Realityportalen.dk mødte Susan K Nielsen på den røde løber til Reality Awards tidligere i år, kunne hun afsløre, at vi nok ville få hende at se på skærmen i et TV3-program, der ville blive vist i løbet af 2018.

Sådan blev det dog ikke alligevel.

»Det blev ikke til noget alligevel, desværre. De havde bare spurgt, om jeg var interesseret, hvor jeg havde sagde ja, men så vendte de tilbage og sagde, at der ikke var noget match.

Det er nemlig noget med at matche mig med nogle andre til samme program. Så sådan blev det ikke i denne omgang,« forklarer reality-baben og fortsætter:

»Det bliver dog måske til noget på et senere tidspunkt, men det er ikke noget, der er sikkert. Nu må vi se. Det er et program, jeg også har lavet før, men på nuværende tidspunkt sker der ikke rigtig noget, så jeg skal nok give lyd og fortælle, hvad det er, hvis det bliver aktuelt alligevel.«

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen