Tre år og to »Stjerne for en aften«-vindere senere er James Sampson ved at finde behageligt fodfæste i sin nye rolle som sanger, kendt og eftertragtet.

Halvandet års stilhed. Det er længe i James Sampson-sammenhæng. Hans to første plader kom med ni måneders mellemrum i 2002.

Og i mellemtiden er han blevet trykket tilbage med minimum to G - Gudrun og Gunnar. Men det er slet ikke noget, han tænker over, sangstjernen der kom ud af ingenting.

»Nogen siger, at Jon og mig, som vand TV-konkurrencerne ikke har klaret det lige så godt som Julie (Berthelsen der blev nummer to i »Popstars«; red.), og det kan godt være.

Men jeg konkurrerer ikke med nogen, og jeg synes, at jeg har gjort det godt,« siger Sampson som på mandag udgiver sit tredje album.

»Og jeg er forhåbentlig meget langt fra »Stjerne for en aften nu. De to første plader gik alt for hurtigt. Især den første plade var bare ind og ud og synge covernumre og smede, mens jernet var varmt.

Dér havde jeg intet at sige. Og til plade to skulle jeg pludselig i studiet midt i en turné. Det var heller ikke mig der besluttede det - og så siger jeg ikke mere om det!

Nu er jeg bare glad for, at der gået noget tid. Man skal ikke være på hele tiden, så folk bliver trætte af én. Hvis jeg havde prøvet med en plade sidste år, kan det godt være, at folk ville sige: Åh, herregud, er det nu ham igen?!«.

Ventetiden har den 33-årige dansk-amerikaner også brugt på at skifte pladeselskab, fra det multinationale Sony til danske CMC, hvor han har mere indflydelse på sine plader.

Og skiftet har ikke noget med en fyring at gøre. Som følge af at hans første plade solgte hele 95.000 og den næste lidt under halvdelen, 40.000.

»Nej, det var en kontrakt, der udløb, og 40.000 var slet ikke en skuffelse, for det kan man ikke være utilfreds med i Danmark. Jeg ved, at mange der kommer ud med plader kun sælger tre-fire tusinde«.

Til dem og alle andre vil James Sampson gerne, med titlen på sit nye album, sige »Don't Give Up« - »man skal aldrig give op. Man skal blive ved. I mit tilfælde opnåede jeg jo først min drøm om at blive sanger ret sent. Som 31-årig«.

Da James vandt den vandt den første »Stjerne for en aften« i december 2001, forlød det ellers, at han aldrig havde sunget. Kun til en familiefest, hvor svigerfaderen havde optaget ham på video og indsendt det til DR.

»Det forstod jeg heller ikke. Jeg har sunget hele mit liv. Men det er nok fordi, jeg ikke er den slags, der blærer mig. Så jeg fortalte ikke så meget. Jeg havde heller ikke lyst til at blive underlagt Janteloven,« siger James.

Der både har sunget i forskellige kor og deltaget i flere talentkonkurrencer i USA, inden han kom til Danmark, hvor han faktisk var ved at danne sig et band for at gøre noget ved musikdrømmen, da Natasja Crone dukkede op.

Siden har pædagogmedhjælperen og aerobic-instruktørens liv ikke været det samme. »Det er jo ikke som i USA eller som med Beckham-familien her i Danmark. Men det er alligevel svært at gå fra ukendt til kendt på 24 timer.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle være, og hvad folk forventede af mig. Men jeg fandt ud af efter et par måneder, at jeg kun skulle leve op til forventningerne fra min kone og familie, som hele tiden havde været der.« Samme kone, Evy Sampson, var grunden til, at James Sampson kom til Danmark i 1999.

Parret havde inden da levet sammen i fem år i Los Angeles. Og de var vant til at gøre alt sammen. Så det var en kæmpe omvæltning, da James pludselig blev eftertragtet - alene, for sig selv. I et Line Baun Danielsen-talkshow fortalte Evy, hvordan hun skreg og græd af frygt for at miste ham.

»Nogle sagde efter det program, at det bare var fordi, hun ville være kendt selv.

Det passer ikke. Hun er bare en meget dygtig og ambitiøs fitness-instruktør (i top i »Miss Fitness« og fitness-vært på Kanal København; red.). Og vi havde været sammen næsten 24 timer i døgnet hver dag i syv år, og lige pludselig skulle jeg lave noget alene.

Hvor var der så plads til hende? Jeg kan godt forstå hende, for hvis det var hende der pludselig blev kendt og fik en masse nye »venner«, som så hende på en ny måde, ville jeg også reagere. Det var også skræmmende for mig.

Lige pludselig ringede alle mulige, og jeg skulle alle mulige steder. Men det handler om, at jeg ikke kunne se mig selv med en anden, og det var bare det, hun skulle finde ud af,« forklarer James, der nu venter sit første barn med Evy til august.

Til den tid vil James være hjemmegående far i hverdagene. Og endnu mere rodfæstet i Danmark. Det var ellers parrets plan at bo skiftevis fem år her og fem år i USA, hvor de ernærede sig som tjenere og bartendere.

»Nu går det så godt her, at vi fortsætter med at være her. Men måske når vores barn eller børn bliver 14-15 år og får lyst til at prøve at gå i skole dérovre, så gør vi det. Eller hvis min plade går rigtig godt, og jeg tjener mange penge, så skulle jeg ikke klage, hvis vi kunne bo begge steder.«

Drømmen om en sangkarriere dérovre kunne jo også trække...? »Jooee, hvis det kunne blive for et voksent publikum, som det jeg har her nu. Men det kræver nok lidt mere soul og lidt mindre pop for at slå igennem derovre,« siger Sampson.

Og først venter der en turné til danske storcentre i maj-juni, inden en rigtig efterårs-turné og til januar jobbet som skuespiller, danser og sanger i forestillingen »Maratondansen« på Gladsaxe Teater.

»Uanset hvad man gør, og selvom man ikke spiller smart, er der altid nogle folk der vil sige, at man har stjernenykker og bare synger covernumre.

Men jeg kan mange ting. Og hvis jeg ikke kan leve af at synge, bliver jeg bare pædagogmedhjælper igen. Eller min kone og jeg åbner et fitness-center«.

den@bt.dk