Søren Sko springer ud af skabet som fuldbåren romantiker. Chris Minh Doky satte lydkulissen i New York
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han har gået på listesko i et par år. Sidst, vi hørte fra sangeren og produceren Søren Sko, var tilbage i 2002, men på mandag bryder han tavsheden med en ny cd.»One For My Baby er en gave til min kone. Det er en plade, jeg vil sætte på grammofonen en romantisk aften med rødvin,« siger han. Søren Sko taler stadig om at forføre Henriette, som han blev kæreste med allerede i gymnasiet, og som er mor til hans to drenge på syv og ti år.
Den 40-årige Søren Sko har valgt at pudse nogle af de allerstørste pop- og jazzklassikere af og give dem sit eget udtryk. Det er sangerens favoritter:
Elton John, Lionel Richie, John Lennon, Stevie Wonder, men også Burt Bacharachs »Alfie« og Richard Rodgers »My Funny Valentine«, der har vundet genklang hos ham.
»Jeg indrømmer, at jeg er romantiker med en melankolsk tilgang til kærlighed. Jeg dyrker den med at være forelsket i at være ked af det, ikke mindst fordi det er en god stemning at skrive på,« siger han.
Den internationale jazzmusiker Chris Minh Doky har heller ikke berøringsangst overfor sange, der kun varer tre minutter, og som har et genkendeligt omkvæd.
En popaholic
»Jeg er også en popaholic,« indrømmer bassisten, der har skrevet kendingsmelodi til flere programmer om det danske kongehus. Chris Minh Doky har produceret »One For My Baby« og har fået musikere, der til daglig spiller med Sting, Norah Jones og Lisa Stansfield, til at give en hånd med i de tre dage, som indspilningen i New York varede.
Det var også i New York, at Sko og Doky oprindelig mødte hinanden og aftalte at samarbejde. Som sagt, så gjort. Med New Yorks skyline som baggrund kom Skos melankolske forhold til kvinden ned på cd.
»Det er tit, at de følelser, man kalder banale, er dem, man har sværest ved at stå ved. For at synge de tekster skal man mene det 100 procent, og gør man det, kan det ikke være banalt,« siger Chris Minh Doky.
»Jeg er en hund efter Danielle Steele,« bekender Søren Sko og læner sig trygt tilbage i poppens skriftestol.
»Jeg har spurgt mig selv, om jeg kunne have skrevet de tekster, og svaret er ja, det kunne jeg,« siger sangeren, som har været dommer i Popstars og som producerede eye-Qs cd.
»Det var det, og det gider jeg ikke igen,« siger Sko uden at gøre et stort nummer ud af det. »Talentshow har for lidt med musik at gøre. Hele konceptet er lagt an på, at de medvirkende er one-hit-wonders.
De betragter det også selv som en stor fest. Der er ingen grund til at have ondt af dem. De har haft det sjovt, så længe det stod på.«
Åndeligt bungy-jump
»Der er entertainere, og så er der musikere. De sidste investerer i deres karriere. Tager sangundervisning og arbejder konstant på at blive bedre. Stjerneshow er som at købe en lotto-bon og tro på, at man kan vinde uden at investere det, der skal til,« siger Minh Doky. Søren Sko tager tråden op.
»Talenthow er som et åndeligt bungy-jump. I Danmark har man grebet det professionelt an. Med eye-Q optog vi det om og om igen, indtil den sad, hvor den skulle. På den måde kunne de klare sig på en rigtig scene. I Norge begyndte publikum at kaste tomater efter deltagerne,« siger Søren Sko, som har skrevet tre numre til sin nye plade.
Nu venter landevejen. Den 5. marts indledes Søren Skos Danmarks-turné i Sønderborg, og det bliver sammen med hans trofaste danske hold af musikere.
