Søren Malling: Folk kan godt blive provokeret af mig

Skuespilleren Søren Malling vil hellere være tro mod sig selv end at please andre. Også selv om det koster.

Skægstubbene pibler frem, håret er rodet, og Søren Malling er virkelig, virkelig sulten. Det er formiddag, og han har været på optagelse til klokken fire i morges - men på hvilken film, må han endnu ikke afsløre.

En ting er dog helt sikkert. Det er et projekt, han kan mærke, han har lyst til.

Nøjagtig som da den danske instruktør Kristoffer Nyholm spurgte ham, om han ville spille en rolle i hans nye film, "The Vanishing", der foregår ved den skotske østkyst og har Gerard Butler i hovedrollen.

Søren Malling er nemlig ikke typen, der siger ja til noget, fordi andre forventer det af ham. Eller fordi andre synes, det kunne være fedt, at han gjorde det.

- Jeg er glad for de ting, jeg har sagt ja til i min karriere. Men jeg er nærmest endnu mere glad for de ting, jeg har sagt nej til, siger han.

For selv om cv'et bugner og byder på intet mindre end syv forskellige produktioner med premiere i 2019, så er der intet, han siger ja til uden at mærke efter og stille spørgsmålstegn ved, hvad det er, der får ham til at acceptere en opgave.

I tilfældet med "The Vanishing" handlede det om, at han gerne ville lave noget med Kristoffer Nyholm, som han tidligere har arbejdet sammen med på "Forbrydelsen" og kender godt. Og så sagde den indre stemme ja.

- Jeg har altid været meget intuitiv. Hvis jeg inderst inde kan mærke, at det er noget, jeg ikke har lyst til, så gør jeg det ikke, siger Søren Malling.

- Som skuespiller kan man godt blive smigret, og man kan også godt få et tilbud, hvor det kommer til at handle om pengene, eller som er lukrativt set med andres øjne, men der ringer mine alarmklokker. Det skal simpelthen være noget, jeg kan mærke i mig selv, siger skuespilleren, der blandt andet er kendt for sine roller i DR-serierne "Borgen" og "1864".

Belært af erfaringer ved han nemlig, hvad der sker, hvis han går ind i et projekt uden at have hjertet med.

- Jeg har prøvet at stå i noget, som jeg har sagt ja til, selv om jeg inderst inde ikke havde lyst. Og så sker der det, at jeg bliver et virkelig surt røvhul og virkelig ked af det. Og det vil jeg ikke udsætte mig selv for, siger han og uddyber:

- Det er ikke værdigt at være i noget, man ikke har lyst til. Selvfølgelig gør man nogle gange noget, fordi der skal smør på brødet, men så må man også være klar over, at det er derfor, man er der. Så må man stå inde for det og kæmpe for det.

Et eksempel er, at Søren Malling modsat mange af sine danske kolleger ikke har taget springet til Hollywood. Egentlig kan han ikke rigtig se, hvad han skulle lave der.

- Der er mange, der siger ja til Hollywood, fordi det bare er "fucking awesome". Men er det egentlig det? Hvorfor?, spørger Søren Malling retorisk.

- Nogle siger ja, bare fordi de er bange for at sige nej. For tænk, hvis de gik glip af noget. Tænk, hvis de sagde nej og aldrig blev ringet op igen. Angsten for at miste noget, som de faktisk ikke ved, hvad er, kommer til at styre dem, siger han.

Der nægter han selv at ende.

- Jeg har sagt nej til ting, som jeg har fået at vide, at jeg ikke kan sige nej til. Men det kan man godt, hvis man ikke har lyst.

- Jeg gider ikke sige ja til et job og bruge fem måneder i Sahara, jeg vil hellere være hjemme, fordi min datter bliver student. Og så er jeg ligeglad med, at der er nogle, der siger, at det job var "once in a lifetime". For hvordan ved de det?, siger han.

Når man spørger ham, hvordan han har lært at lytte til sin indre stemme, svarer han, at det måske handler om, at han altid har skullet klare sig selv.

- Jeg flyttede hjemmefra som 16-årig, og jeg har da også haft svære perioder, men jeg lærte rimelig hurtigt, at det i virkeligheden kun er mig selv, der kan gøre noget ved det. I sidste ende er vi jo de eneste, der kan belønne og straffe os selv for de beslutninger, vi tager, siger han.

Selv om det kan lyde både stejlt og hårdt, så forsikrer 55-årige Søren Malling, at han er blevet mildere og rundere med alderen. Alligevel kan han godt mærke, at nogle mennesker har svært ved at acceptere den måde, han står ved sig selv og sine valg på.

- Folk kan godt blive provokeret af mig, fordi jeg ikke vil gøre ting, jeg ikke har lyst til. Det kan opfattes, som om jeg er arrogant og fisefornem, siger skuespilleren.

- Men jeg har det egentlig okay med, at nogle mennesker ikke synes, jeg er særlig fed. Jeg har ingen ambitioner om at skulle tilfredsstille andre, siger han.

Det mantra har skabt konflikter for ham. Men hellere en ydre konflikt end en indre.

- Jeg kan love dig for, at det kan være besværligt. Og jeg siger ikke, at det ikke har været forfærdeligt nogle gange. Men på et tidspunkt i mit liv tog jeg beslutningen om, at det, der gør mig tilfreds i længden, er min evne til at gøre det, jeg rent faktisk har lyst til, og så stå inde for lortet. Så må det briste eller bære. Men det skal aldrig dikteres af, hvad andre kan få mig til at føle, eller hvad andre synes, jeg skal gøre, siger skuespilleren.

"The Vanishing" har premiere den 10. oktober.

/ritzau/