Christopher Tolkien, søn til forfatteren af Ringenes Herre-bøgerne, er død i en alder af 95 år.

Det skriver flere medier, herunder avisen The Guardian, med henvisning til en meddelelse fra The Tolkien Society.

Det er en gruppe, som arbejder med at fremme værkerne fra forfatteren J.R.R. Tolkien, far til Christopher Tolkien.

Christopher Tolkien er blandt andet kendt for at have færdiggjort nogle af de tekster, som hans far efterlod sig efter sin død i 1973.

/ritzau/