Skuespiller Sarah Boberg oplevede en stor hjertesorg, da hun mistede sine forældre, som altid har bakket hende op i livets store beslutninger og lærte hende at stå ved dem. Selv har hun en søn, som hun er meget stolt af, og selv om hun er voksen på papiret, føler hun sig ikke som én.
Hvad er din største hjertesorg?
»Det har været meget svært at miste mine forældre. Tabet af dem har i hvert fald været en af mine største hjertesorger. Jeg mistede min far i 2009 og min mor i 2013.«
Hvad er det vigtigste, de har lært dig?
»De har hver især lært mig nogle forskellige ting. Hvis jeg skal samle dem alle og koge dem ned til en sætning, må det være, at jeg skal være mig selv. De har lært mig, at jeg skal stå inde for de ting, jeg laver, og de beslutninger, jeg træffer.«
Har dine forældre altid støttet dig?
»Ja, det har de. Vi har selvfølgelig haft vores op- og nedture. Det tror jeg, at alle familier har en gang imellem, men mine forældre har altid bakket op om de store beslutninger, som jeg har truffet. Det drejer sig både om valg af uddannelse, kærester og alle de ting, man nu kommer ud for igennem livet. De har selvfølgelig sat spørgsmålstegn ved nogle ting undervejs, men de har været der fuldt ud for mig.«
Hvilken begivenhed har ændret dit liv?
»Uden tvivl at blive mor og få min søn. Når man bliver mor og pludselig har et lille menneske, der betyder mere end alt andet i livet, er det virkelig livsomlæggende på alle tænkelige måder.«
»I forhold til mit arbejde og livet som mor har der jo været nogle ting, som jeg har måttet gå på kompromis med, men jeg fik en masse hjælp fra venner og især familie. På den anden side har der også været en række fordele ved mit arbejde. Det har for eksempel givet mig mulighed for at være hjemme med min søn på nogle andre tidspunkter end de fleste andre forældre. På den måde tror jeg, at fordele og ulemper har opvejet hinanden. Jeg er i hvert fald meget stolt af det menneske, min søn er blevet.«
Hvornår bliver man voksen?
»Det spørger jeg mig selv om hver eneste dag. Jeg har førhen troet, at jeg ville være voksen, når jeg nåede en vis alder, eller når jeg var færdiguddannet. Da det skete, følte jeg mig stadig ikke voksen. Så tænkte jeg, at det måtte være, når jeg blev gift og derefter skilt igen. Eller blev mor til et andet menneske. Der er endnu ikke rigtigt noget af det, der har fået mig til at føle mig helt voksen. Jeg ved jo godt, at jeg er voksen på papiret. Jeg bliver blandt andet konfronteret med det, når jeg er nede og handle. Så siger mødrene til deres børn: 'Lad lige damen komme til'. Jeg synes også, at det føltes meget voksent dengang, jeg gik til forældremøder på min søns skole. Eller hvis jeg har skullet tage et banklån. Begge dele er meget voksent.«
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
»Jeg har med tiden fået lært at sortere en masse ting fra, der ikke længere interesserer mig, uden at jeg har et problem med at gøre det. Måske har jeg fået lidt lettere ved at være den, jeg er. Jeg er stadig en rigtig nysgerrig person, men der er en masse ting, som jeg har sorteret fra med tiden, og det har været godt. Jeg er blevet bedre til at sige nej til de ting, jeg ikke har lyst til, men jeg er også blevet bedre til at sige ja. Overordnet set er jeg blevet bedre til at kunne mærke, hvad jeg egentlig gider – og så gøre det. Og stole på, at det er det rigtige for mig.«
Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for damerne.
