Den norske 'Skam'-skuespillerinde Ina Svenningsdal, der i den populære serie spillede karakteren Chris, er meget lykkelig for tiden. 

Hun er nemlig blevet forlovet. 

Det afslører hun rørstrømsk i et opslag på Instagram efterfulgt af en video af hende, ringen og hendes nu forlovede, Ole Dennis Heggeli.

'Altid et hold', skriver hun til videoen, der også afslører den flotte, store ring placeret på skuespillerindens ringefinger. 

Ifølge norsk Se og Hør har parret dannet par siden 2019 og i 2021 kunne de afsløre, at de også havde købt en lejlighed sammen. 

30-årige Ina Svenningsdal blev for alvor et kendt ansigt, da hun spillede med i den norske ungdomsserie 'Skam', der blev en kæmpe succes i landet – og hele Skandinavien. 

Det er dog ikke den eneste rolle, som skuespillerinden har på sit cv. 

Hun spillede nemlig karakteren Åsa i den norske julekalender 'Jul i svinget', der blev sendt på DR tilbage i 2007.