Hegdehaugsveien i Oslo, efteråret 2022.

Skuespiller Henrik Holm fra den norske hit-serie Skam spiller plader på (den nu lukkede bar) Lokal, da døren svinger op, og den smukkeste kvinde, han nogensinde har set i sit liv, slentrer nonchalant ind.

»Jeg blev fuldstændig følelsesløs, min kæbe faldt ned, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv,« siger Henrik Holm til norske Costume nu, tre år senere, siddende side om side med netop denne kvinde, Karen Waage.

»Før jeg vidste af det, var hun gået ud, og jeg tænkte 'Åh nej, det var sidste gang, jeg så hende,« uddyber han.

Heldigvis slutter historien ikke der.

LÆS OGSÅ: Sus Wilkins i ærligt interview: "Det var som om, folk blev sure over, at Freja og jeg sluttede, og at jeg valgte ham"

Da Holm gik ud for at ryge ti minutter senere, gik Waage forbi igen. De fik øjenkontakt, lod blikket dvæle, og da de var gået forbi hinanden, vendte de sig samtidig med et smil.

»Det var bare så super romantisk,« siger Waage.

De vidste ikke dengang, at deres adresser kun lå et par gader fra hinanden. Og i de følgende måneder så de hinanden gentagende gange i folkemængderne ved metroer, i køer i butikker og i de små sidegader i det kvarter, hvor de begge boede.

Der var en gnist i luften mellem dem, men ingen af dem turde tage det første skridt.

»Jeg har aldrig været typen, der opsøger folk, simpelthen fordi det kan blive lidt akavet. Men pludselig dukkede Karen op under 'folk du måske kender' på Instagram. Det føles mindre skræmmende, så jeg sendte hende en privat besked,« siger skuespilleren.

Den første date var fyldt med rejer og vin hjemme hos Holm.

»Det var helt magisk lige fra start. Han havde tændt stearinlys i hele lejligheden, sat dejlig musik på, og vi snakkede og snakkede,« siger Waage og tilføjer:

»Selv dengang var det så skrøbeligt og nøgent, at vi bare kunne være os selv. Og sådan er det stadig,« forklarer Waage.

LÆS OGSÅ: Jada: "Altså, jeg troede, at jeg ville elske at føde, meget mere end jeg gjorde"

Foran og bag kameraet

Parret har nu været kærester i to år. Og for nylig stod de sammen i et studie iført outfits fra Paris' største modehus, da de skulle skyde forsiden til det norske nummer af Costume, der er på gaden nu. Det var deres allerførste job sammen.

»Der var en masse kælen under optagelserne,« griner Waage og uddyber:

»Og det var spændende at se, hvordan vores interne kemi og tone fungerede i den setting. Henrik havde heller ikke set mig arbejde før, så det var noget nyt.«

»Ja, det var en ære at tage billeder med dig, Karen,« siger Holm og sender et varmt blik mod sin kæreste.

Hvorvidt parrets første job sammen var en succes eller ej, er der vist ingen tvivl om. Se bare resultatet herunder.

Her ses Henrik Holm og Karen Waage på forsiden af det nyeste Costume i Norge. Skydningen af forsiden var første gang, at parret arbejdede sammen.
Her ses Henrik Holm og Karen Waage på forsiden af det nyeste Costume i Norge. Skydningen af forsiden var første gang, at parret arbejdede sammen. Foto: COSTUME Norge / Foto: Desiree Mattsson