Som 68-årig og født i den polske by Breslau dumpede Seep Piontek direkte ind i Anden Verdenskrig, da han kom til verden. En begyndelse på tilværelsen, der pegede i alle retninger og kunne være endt hvor som helst.

Lykkeligvis for dansk landsholdsfodbold og for Sepp Piontek endte Piontek med at bruge en betragtelig del af sit liv i Vedbæk, Parken og til tre slutrunder i træk. Men krigens kolde ånde har trods Sepps dundrende succes i voksenlivet pustet ham i nakken som barn.

- Danmark har aldrig oplevet krig og heldigvis for det. Men jeg har oplevet sult. Vi blev smidt ud ovre østpå. Derefter vidste vi, at vi skulle arbejde for føden.

Men allerede dengang var der jo et socialt system her i landet, som sikrede, at folk fik dagpenge, hvis de var arbejdsløse.

Du kunne gå ned, jovist, men der var aldrig nogen risiko for, at du skulle sulte.

Det sikkerhedsnet under folk kom først langt senere i Tyskland, siger Sepp Piontek i 'Drengene fra Wembley'.