Lige om hjørnet venter festen med verdens mest magtfulde mand. Festkjolen er klar. Slipset er klar. Og det historiske vingesus kildrer allerede i maven:



- Det er jo hverken festerne eller kjolen, der betyder noget i denne sammenhæng. Dét bliver selvfølgelig sjovt. Men det store bliver Obamas tale, det at opleve begivenheden, Washington, netop dén specielle dag, siger Lone Dybkjær, da BT TV møder hende, få timer før hun og ægtemanden flyver mod USA.

Ægtemanden Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og i dag formand for De Europæiske Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, er nemlig sammen med fruen inviteret med til den officielle indsættelse tirsdag 20. januar af USAs nye præsident Barack Obama.

Flere millioner ventes at deltage i festlighederne i Washington, der omfatter alt fra rockkoncerter med Bruce Springsteen til alenlange røde løbere, fine middage og fester med alverdens toppolitikere, Hollywoodstjerner og andre kendisser - ja, og så altså Lone Dybkjær og Poul Nyrup Rasmussen.

Se det hele på BT TV
Nyrup, hvad vil du sige til præsident Obama, hvis du får lejlighed til at møde ham ansigt til ansigt?

- Hr. præsident, dit håb er også vores håb. Dit projekt er også vores projekt. Vi skal have gang i økonomien og job - og vi skal have skabt fred i verden, siger Nyrup til BT TV.

Se hele interviewet med BT TV, hvor Nyrup giver sin vurdering af, hvad Obama kan gøre for verden og for Danmark - og hvor Lone Dybkjær nærmest får et forelsket glimt i øjet, når hun beskriver sine forventninger til USAs nye præsident, verdens mest magtfulde mand.

Se det hele på BT TV - bt.dk/webtv - hvor vi de kommende dage sender masser af 'Obama-tv'!

Du kan også sende din egen video-hilsen til præsident Obama og BT TV - på email: tv@bt.dk - læs hvordan og meget andet på BT TVs side på Facebook, www.facebook.com