FCK-boss Flemming Østergaard havde personligt inviteret 80 kendte mennesker til spisning inden George Michael-koncerten i Parken lørdag aften.

Kys, kram og glade gensyn. Flemming Østergaard var i strålende humør, da han lørdag tog imod sine 80 gæster til George Michael-koncerten i Parken i København.

SE MASSER AF KENDIS-KYS HER

Prins Joachim havde taget sin yndige hustru, prinsesse Marie, med til pop-ikonets sidste koncert, mens ekskonen, grevinde Alexandra af Fredensborg, havde sin Martin med i byen. De tidligere ægtefolk ankom til Don Ø’s festligheder med få minutters mellemrum.

- Vi glæder os, sagde Joachim på vej ind til maden, hvor de kongelige mænger sig med cremen af den danske kendisverden.

SE MASSER AF KENDIS-KYS HER

Musikere som René Dif, Peter Belli og Jokeren glædede sig til musikken og var i vældigt humør ved ankomst til den røde løber.

Det samme var TV2-nyhedsværten Natasja Crone, der ankom sammen med DR-manden Claus Letort, forfatter Suzanne Bjerrehuus, forretningsmanden Asger Aamund, FCK-træner Ståle Solbakken, VH1-værten Dan Rachlin og den tidligere badmintonstjerne Camilla Martin.

- Den bliver fantastisk. Jeg glæder mig til det, lød det fra it-milliardæren Erik Damgaard, der ankom som en af de første med brystbomben Anni Fønsby, som var meget brun lørdag aften.

Også kulturminister Brian Mikkelsen og undervisningsminister Bertel Haarder fester med Don Ø og nyder musikken i Parken. Begge ministre havde deres koner med til koncert.

SE MASSER AF KENDIS-KYS HER

LÆS ANMELDELSE AF KONCERTEN HER PÅ BT.DK LØRDAG AFTEN