Elton John ved, hvordan man holder en fest, og han skuffede ikke, da han fyldte 70 lørdag aften.

København. Det engelske popikon Elton John samlede sine venner, familie og mange store kendisser til en stor fødselsdagsfest i Red Studios i Los Angeles, lørdag aften. Det skriver ABC News.

Aftenens vært var skuespilleren Rob Lowe, og festen var spækket med optrædener fra blandt andet sangerne Stevie Wonder, Lady Gaga og Ryan Adams. Elton John optrådte også selv ved festen.

Flere kendisser som sangerinden Katy Perry, skuespilleren Jon Hamm, modellen Heidi Klum og "How I Met your Mother"-stjernen Neil Patrick Harris deltog også i festlighederne.

Festen blev holdt som et gallaarrangement til fordel for Elton Johns aidsfond og The Hammer-museet i Los Angeles.

Før den store aften delte sangskriveren også et billede på Instagram, hvor han takkede alle sine Facebook-følgere for et stort fødselsdagskort, han havde modtaget fra sine fans på dagen.

Se billederne og videoerne fra den store fejring her:

Se Stevie Wonder og Lady Gaga synge fødselsdagssang for Elton John: https://www.instagram.com/p/BSGAcjZh_yK/?taken-by=melaniebromley

Se Elton Johns store fødselsdagskort her: https://www.instagram.com/p/BSFTDjHhpZL/?taken-by=eltonjohn

Se nogle af de celebre gæster her:https://www.instagram.com/p/BSGBg40AwZk/?taken-at=1220331

/ritzau/FOKUS