Tennisstjernes eks-kæreste er noget utilfreds med hans indsats som far.

Den tidligere tennisstjerne Frederik Fetterlein er tilsynelandende noget bedre til at svinge en ketcher, end han er til at være far.

Hans ekskæreste, Saseline Sørensen, satser i hvert fald på en fremtid for hende og sønnen Sean, uden ham. Og det er da også sjældent, at mor og barn ser noget til Fetterlein.

- Men det sker da, han kommer og ser den lille, siger Saseline til Se og Hør.

Siden hun og Fetterlein blev forældre, har deres forhold været noget turbulent. Sønnen blev født i februar sidste år, og i september gik de fra hinanden. Tennisstjernens jetsetliv blev angiveligt for meget for sangerinden.

- Det er slut. Vi er færdige med hinanden, siger hun til ugebladet.