Hun havde ellers meldt ud, at hun var færdig, men Sarah Louise er med i den kommende sæson af TV3-serien.

TV3 offentliggjorde tidligere på ugen traileren for den nye sæson af ‘Forsidefruer’. Her stod det klart, at Sarah Louise Christiansen medvirker i sæsonen, der har premiere den 30. august. Og det var noget, hendes følgere undrede sig en del over.

SE DET FØRSTE KLIP: Dramatisk sæson af ‘Forsidefruer’ i vente!

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

Tidligere har bloggeren nemlig slået fast, at hun ikke længere vil være med i den populære TV3-serie, men betyder hendes deltagelse i sæson fire så, at hun har ombestemt sig? Nej, slår hun fast på sin blog.

»Der er åbenbart en bred misforståelse i forhold til min deltagelse i ‘Forsidefruer’ sæson 4. Jeg gik på et tidspunkt ud og sagde, at NU var jeg færdig med ‘Forsidefruer’ og klar til at prøve nogle andre ting. Og det sagde jeg, EFTER at vi var færdig med at optage sæson 4, men da sæson 4 først sendes nu, så tror nogle folk, at jeg trods mine udtalelser alligevel har optaget, hvilket ikke er tilfældet. Det er meget normalt, at der går helt op til seks måneder eller længere, fra man optager, til programmet rent faktisk bliver vist på tv«, skriver hun.

Faktisk ønskede Sarah Louise slet ikke at vise sit liv frem i denne sæson. Hun havde dog allerede underskrevet kontrakten med TV3, og derfor var hun tvunget til at medvirke.

CHOK: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afbryder forlovelsen

Snakker ikke med Jackie

I traileren kunne seerne også høre Jackie sige, at hende og Sarah Louise ikke længere er på talefod. Og den er god nok, slår bloggeren fast, selv om hun undrer sig over, at hendes eller normalt så gode veninde fortæller om det.

»Og så er der VIRKELIG mange, der spørger ind til mit og Jackies venskab, da Jackie i programmet udtaler, at vi pt. ikke har noget forhold. Det kan dog undre mig, at hun har valgt at udtale sig, da hun bad mig om ikke at udtale mig om, HVORFOR vi pt. ikke taler sammen. Vi aftalte at holde det imellem os, og alligevel italesætter hun det så på tv«, skriver Sarah Louise, der bekræfter, at de ikke taler sammen.

»Jeg holder meget af Jackie. Det vil jeg altid gøre, og vi har haft vores op- og nedture i vores venskab. Jackie har taget nogle valg i sit liv, som jeg ikke har kunnet forene mig med eller bakke op om, og derfor er der opstået en afstand. I ser kun MEGET lidt af vores egentlige liv, og derfor kan I ikke rigtig have en reel holdning til, hvad der foregår imellem os privat, og jeg står 100 procent fast ved mine principper og værdier.«

Her kan du læse hele Sarah Louises blogindlæg, hvor du blandt andet kan læse, hvordan hun har det med de andre af programmets deltagere.

STORT GALLERI: ‘Forsidefruens’ datter gift i Marmorkirken: Nu er du min

STORT GALLERI: Sådan foregik ‘De unge mødre’-Sandras bryllup

Følg med på Realityportalens Facebookside og deres Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.