Baune. Pim. Ryan. Sig et af navnene højt, og latteranfaldene omkring dig vil hurtigt afsløre, hvem der ser DR2. Vi har mødt Simon Kvamm, der udover at være manden bag de tre kultfigurer fra rocker- gruppen »Svinene«, cykelholdet »Team Easy On« og det ultravoldelige »Landmandsliv« er en seriøs rockmusiker

Kært barn har mange navne. Det har Simon Kvamm også.

De fleste kender ham nok bedst som den superprovinsielle »Svinene«-rocker Lars Allan (Baune) med bøjle på tænderne og en unaturlig begejstring for militæret fra DR2s »Go' røv og go' weekend«.

Og netop nu dukker Kvamm op på samme kanal hver fredag aften som den nyindkøbte hollandske cykelrytter Pim, der i sin kæmpe hashkoger vælter rundt i lyserødt nylon for det kondomfirma-sponsorerede Team Easy On i »Drengene fra Angora«.

Begge roller må siges at være forholdsvis »Brian-agtige«, og Brian-billedet forstørres kun, når man ser de to fantastiske musikvideoer til »Gummi - Nej tak« og »Blind Date«.

Men det er langtfra kun sange om chokket ved at tage en transseksuel med hjem lørdag aften eller glæden ved pessar og spiral, Simon Kvamm kan skrive og synge om. Han er nemlig også sangskriver og forsanger i rockbandet »nephew«, der for tiden storhitter med nummeret »Movie Klip«. Et nummer, som på P3 er blevet kaldt verdens bedste sang, og som fra bandets hjemmeside er blevet downloadet mere en 12.000 gange på kun to måneder.

Idiot og rockmusiker
Ikke alle kan forstå sammenhængen mellem de to sider af Simon Kvamm - den tumpede TV-komiker og den seriøse rockmusiker.

»Der er da enkelte inde på vores band hjemmesides gæstebog, der er enormt skuffede: »Er det virkelig dig, der spiller Baune? Hvordan kan du lave det?« Det er som om, de mister det dér rockstjerne-mysterium.

Men jeg kan godt lide at bryde den rock-kliché, hvor man forestiller sig, at musikerne sidder og sniffer kokain og knepper helt vildt på et hotelværelse eller ser længselsfuldt ud i regnen og overvejer at begå selvmord.

Jeg kan godt lide, at det slet ikke er tilfældet med mig. Man bliver nødt til at forholde sig til, at ham dér forsangeren i »nephew«, det er også ham, der spiller idioten Baune,« siger Simon Kvamm, der sagtens kan genkende Baune - dels i sig selv, dels i andre.

»Baune er en kæmpe Brian, og det er Pim på sin vis også - bare på en mere blæst og techno-agtig måde. Og det er jo ikke, fordi jeg har gjort nogle af de ting, Baune og Pim har gjort, men jeg har da også en lille Brian liggende indeni mig fra fortiden. Jeg har kørt på Yamaha fir-gears knallert og haft karse-strithår og ringe i begge ører tilbage i Silkeborg,« siger Simon Kvamm.

Levebrøds-humor
Han afviser samtidig, at han og de to »Svinene«-kolleger Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann bare spiller sig selv i nye kostumer og nye afskygninger, ligesom han er særdeles forbeholden med at kalde »Svinene« og »Drengene fra Angora« for useriøst.

»Mange spørger os: »Er det fuld tid?« De tror nærmest, at vi kun arbejder den halve time, vi sender. Men det er hårdt arbejde - fuld tid, og mere end det. Vi arbejder i virkeligheden ret metodisk for at få programmet til at fungere, så det er ikke bare en lårklaskende latterhverdag ude på DR, selvom det både er sjovt og lystbetonet,« siger Simon.

For ham handler det om at skabe nogle figurer og et univers, hvorigennem artsfæller kan finde fælles referencerammer. Ligesom han selv blev trukket ind i Casper Christensens »Mandril-univers«. En form for komik, Simon Kvamm foretrækker i forhold til f.eks. stand-up humoren.

»Jeg kunne aldrig forestille mig at lave stand-up. Det er så leve- brødsagtigt: »Jeg er sjovhedsmaskinen, og jeg kan stille mig op og være sjov, ligegyldigt hvor jeg er. Bare I betaler prisen og giver mig en mikrofon.«

Jeg kan godt se, at nogle af dem kan noget, men som form synes jeg, det er lidt begrænsende bare at stå og spytte vitser ud. Enkelte er sjove - en del er bare nogle højrøstede julefrokostdeltagere, der har fået taletid, de aldrig skulle have haft. Den måde ville jeg ikke fungere på i min komik,« siger Simon Kvamm.

Vil lave spillefilm
I en usikker komikerbranche, hvor der er ikke plads til mange på scenen, har Simon Kvamm ikke de store angstpsykoser. Han er hverken bange for at blive outdated og til grin, som det er set mere end et par gange før for underholdningskollegerne.

»Det behøver ikke at ske, på den måde vi gør tingene. Esben, Rune og jeg laver værker, selvstændige projekter, og vi bliver hele tiden dygtigere til at skrive og til at finde på.

Projekterne behøver ikke lige at være samme form som sidst: En halv times sjov i dokumentar-form. Jeg kunne også tænke mig at prøve at lave andre ting - både skrive manuskripter og selv prøve kræfter med at spille »rigtigt« skuespil.

dok@bt.dk