Bjarne Riis’ mor, Bodil, står nu frem og fortæller til B.T. om dagen, da Bjarnes storebror Michael blev hjerneskadet efter at være faldet i naboens havebassin. Bodil mener, episoden fik betydning for Bjarnes barndom og senere liv.

- Jeg var fuldstændig smadret i årevis. Sorgen over at miste ham var den direkte årsag til, at min mand, Preben, og jeg kort tid efter valgte at lade os skille, siger Bodil Riis til B.T.

Riis' mor kan stadig få mareridt ved at tænke tilbage på den kolde februardag, da hendes kun to-årige søn Michael (Bjarne var da kun et år, red.) i et ubevogtet øjeblik løb ud gennem et hul i hækken, åbnede lågen til naboens have og faldt gennem den tynde is i et havebassin.

Nogle minutter senere fandt hun sit barn livløst, flydende med hovedet nedad. Desperat forsøgte hun at puste liv i ham igen med kunstigt åndedræt. Det lykkedes at få det lille hjerte til at banke igen, men drengens hjerne var allerede alvorligt skadet.

I ni måneder lå han bevidstløs hen i en hospitalsseng på Herning Centralsygehus. Indtil Bodil Riis valgte at slukke for respiratoren – med lægernes og sygeplejerskernes stiltiende accept.

- Det var vanvittig hårdt at skulle tage den beslutning at hjælpe mit eget barn til at dø. Jeg kunne se, at det var udsigtsløst, og jeg ønskede ikke, at han skulle ende som en grøntsag på et plejehjem, siger Bodil Riis til avisen.

Bodil Riis understreger, at hun ikke kunne se anden udvej på den tragiske hændelse, og at hun på ingen måde fortryder beslutningen.

Hun mener, at episoden, skilsmissen samt de efterfølgende omstændigheder i Bjarne Riis' tilværelse delvist var med til at præge, at han investerede så meget energi i sin cykeltræning.

- Ved at cykle kunne han glemme eller fortrænge nogle ting. Det var nok delvis en slags flugt eller terapi for ham, siger Bodil Riis blandt andet til avisen.