Det er en kærlighedshistorie, som i den grad har udfoldet sig for øjnene af os.
For ligesom Philip May og Simone Hvenegaard blev smaskforelskede i hinanden på Paradise Hotel, skulle forlovelsen også foregå for åben skærm.
Under 'Vild med dans'-finalen sidste år gik han ned på knæ til tonerne af Beyoncés mega-hit 'Single Ladies (Put A Ring On It)' – og nu er der altså blevet sat gang i bryllupsdrømmene.
Og de drager i den grad inspiration fra deres vilde kærlighedshistorie. I hvert fald hvis det skulle stå til Philip May.
LÆS OGSÅ: Til Maria Fantinos eventyrlige midsommerbryllup var der én ting, der kiksede totalt
Mange planer om festen
Selvom parret endnu ikke er begyndt at planlægge brylluppet, som de påtænker skal holdes i sommeren 2027, er de begyndt at snakke om, hvilke ideer de har til den store festdag.
Hverken gæsteliste eller lokation har parret snakket om. Men en ting er sikkert. Der skal være et tema.
»Vi har jo mødt hinanden i Mexico, så vi vil gerne have sådan et mexicansk tema. Spørgsmålet er bare: hvor vildt skal det mexicanske tema være? Jeg vil jo gerne have det helt heroppe,« siger Philip May og strækker armen så langt, han kan.
Og Philips ideer til temaet vil ingen ende tage, men han vil dog kun løfte sløret for nogle af dem.
LÆS OGSÅ: Emma-Amalie holdt sit drømmebryllup med 32 gæster for 15.000 kr. med ALT
»Min idé er jo for eksempel, at der på alle bordene skal stå en tequila-flaske med orme i. Det er jo meget Mexico for mig. Der skal være sombreros og piñatas. Der skal også godt være en parceremoni. Hvem ved hvad ellers?,« siger han, da Woman møder ham til et pressemøde, og han tilføjer hurtigt:
»Det kan også godt være, at jeg vil have sådan en palliet-Mexico-suit på.«
Meeeeeeen alle de store planer er ikke helt clearet med den forlovede derhjemme.
Det værste ved at planlægge
Selvom Simone også er frisk på Mexico-tema, så har parret ikke helt forventningsafstemt, hvor meget temaet skal fylde, for der er Simone nok ikke ligeså all-in som Philip.
»Jeg håber, at vi kan mødes et eller andet sted på midten,« siger han.
For Philip er netop forventningsafstemning noget af det værste ved at planlægge en fest. Det ender med kompromiser på gæstelisten, lokationen, tøjet og underholdningen.
»Hvis vi var multimillionærer, ville det nok være lidt nemmere. Men der er jo også en økonomi, der skal hænge sammen. Snakken kan godt være hård, men det bliver den sikkert ikke,« siger han.
Så lige nu er det mest budgettet, der sætter begrænsninger for alle hans ideer, men i vores øre lyder det som et helt vildt bryllup.
Men før Philip kommer alt for godt i gang med planlægningen af temaet, vil parret i det nye år starte ud med at på gæstelisten.
Se Philip May i den nye sæson af 'Spillet', der har premiere på TV 2 1. januar. Se alle deltagerne her
