Royal studenterfejring: Prinsesse Isabella fik besøg af farmor
Dronning Margrethe dukkede tirsdag op til fejringen af prinsesse Isabellas studentereksamen, hvor hele familien var samlet til festlighederne.

Dronning Margrethe dukkede tirsdag op til fejringen af prinsesse Isabellas studentereksamen, hvor hele familien var samlet til festlighederne.

Kronprins Christian kunne stolt tirsdag sætte studenterhuen på sin søster prinsesse Isabella, der netop havde afsluttet sin sidste eksamen.
Og fejringen af studenterhuen skulle samme dag afholdes på Fredensborg Slot, hvor prinsessen blev gjort fornemt selskab af sin familie – og et lille royalt besøg fra sin farmor, dronning Margrethe.
Det skriver Billed Bladet.
Udover sine forældre, det danske regentpar, var de royale tvillinger Vincent og Josephine og kronprins Christian med til fejringen sammen samt kusinen Mollie Bailey og veninden Percy Meehan – hvor de alle kunne nyde en god frokost.
Efter en række hyggelige timer hjemme i Kancellihuset i Fredensborg satte Kongen sig bag rattet i en stor familiebil, hvor flere store tasker blev lagt ind i bagagerummet inden afgang, skriver mediet.
Kongen blev i bilen gjort selskab af alle sine børn, hustru, dronning Mary, samt Mollie Bailey og Chris Meehan.
På bagsædet sad den nyudklækkede studine – og ved en 16-tiden satte bilen formentlig kurs mod flere festligheder på prinsesse Isabellas store dag.
Det er dog først fredag, at de helt store festligheder løber af stablen, da prinsessen og hendes klassekammerater fra Øregård Gymnasium skal til dimission og derefter traditionen tro køre studenterkørsel.