Jesper Blok er langt fra tilfreds med den måde, han fremstår på i TV3-programmet.

Gårsdagens afsnit af  ‘Robinson Ekspeditionen’ var fyldt med drama, der kulminerede med, at Mathias Lynge og Michael Backer blev smidt ud. Men veteranerne var ikke de eneste, der var centrum for drama.

Også deltageren Jesper Blok var i fokus efter skænderier med både holdkammerater og modstandere. Sådan fremstod det i hvert fald på skærmen, men det er langt fra sandheden, mener hovedpersonen selv. Han føler sig nemlig i den grad fejlklippet af TV3.

LÆS OGSÅ: Smidt ud af ‘Robinson Ekspeditionen’: Det skete der i virkeligheden

'Jeg bliver nødt til at tage bladet fra munden nu. Hold da op, hvor har TV3 gjort et fint arbejde i deres klipning af programmet! De har formået at udstille mig som værende det dummeste svin. Jeg griner, fordi de folk, der var på øen, ved, hvordan samtalerne forløb, før TV3 begyndte at agerer Jørgen Clevin og klippe lortet sammen til et stort nummer,' raser han på sin Facebook-profil, og over for Realityportalen.dk uddyber han:

»Det er ikke noget, der går på mig på normalt, men i går blev jeg altså irriteret. Jeg bliver hængt ud som en dårlig person, hvilket jeg altså ikke er. De vil gerne fremstille mig som den her arrogante og selvoptagede Amager-fyr, og så er de nødt til at være kreative i klipperummet,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Kjeldbjergs vilde ultimatum til TV3: Nu er det slut!

“Alt det gode er klippet fra”

Jesper slår fast, at det ikke kun er ham, der bliver klippet dårligt at TV3.

»Der er nærmest ingen positive ting, der bliver sagt om mig eller de andre deltagere. Alle de gode kommentarer, vi har givet hinanden, er blevet klippet væk, så det hele fremstår så negativt,« siger Jesper, der slår fast, at han ikke tager det så tungt.

»Jeg tager det med et smil, for man kan ikke gøre så meget andet. Alle de mennesker, der var dernede, ved, hvordan det i virkeligheden var, og hvad der i virkeligheden blev sagt,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Tvunget til at trække sig fra ‘Robinson’: Nu skal Brian opereres

En sjov episode bliver gjort negativ

Jesper fremhæver blandt andet episoden i forbindelse med dysten. Her sad han selv over på grund af en mindre skade, og fra sidelinjen kunne han se, hvordan hans holdkammerater hev sejren hjem. På skærmen virkede det dog til, at han ikke kunne glæde sig over sejren, men i stedet fokuserede på alt det negative.

»Selvfølgelig kan jeg da unde mit hold den sejr uden mig. Alt andet vil da være mærkeligt. Men vi har mange gange gjort grin med, at vi som de unge jo ikke kan kommunikere og bare går ind til dysterne uden den helt store plan. Det har vi lavet mange jokes med,« siger Jesper.

LÆS OGSÅ: Deltager kylet ud af ‘Robinson’ efter snyd og løgne

Han fortæller, at deltagerne umiddelbart inden konkurrencen fik klare instrukser for, hvornår de måtte hoppe i vandet. Det havde en af holdkammeraterne dog ikke lige opfanget, og han sprang derfor i vandet for tidligt, hvilket kostede dem en del af deres forspring.

»Vi sidder og evaluerer efter dysten, og på et tidspunkt bliver den drejet over på mig, og jeg bliver spurgt, hvordan jeg så dysten udefra – ligesom en fodboldtræner også kan have et bedre overblik fra sidelinjen. Så siger jeg – med et smil på læben og et glimt i øjet – at vi måske lige manglede lidt kommunikation.«

»De har så klippet det sådan sammen, at jeg helt bedrevidende og klog selv bringer det på banen for at fratage de andre noget af deres glæde over sejren. Det er ikke sandt. Det er bare en meget sjov historie, som de gør til noget negativt. Og det irriterer mig da lidt.«

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-forbrydere: Konsekvensen var uretfærdig

TV3: Han stikker næsen frem

Det er ikke første – og formentlig heller ikke sidste – gang, at TV3 hører om deltagere, der ikke kan genkende sig selv på skærmen. Det siger programredaktør Jesper Kynde, der dog slår fast, at de ikke ændrer virkeligheden i klipperummet.

»Vi skamklipper ikke deltagerne for at få bedre programmer. Det vil jeg gerne slå fast. Men deltagerne er jo pressede på både sult og varme, når de medvirker, og det sker, at enkelte deltagere ikke kan genkende sig selv, når de efterfølgende ser det på skærmen. Jeg tror, det samme er sket for Jesper her,« siger han til Realityportalen.dk.

»Det er så forskelligt, hvordan deltagerne håndterer det. Nogle forener sig med det, som Richard gjorde sidste år, mens andre skyder skylden på kreative klippere. Sådan er det så forskelligt, men for de fleste er der jo ingen problemer, når de ser det på tv.«

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-forbrydere: Konsekvensen var uretfærdig

Programredaktøren kan godt forstå, hvorfor Jesper er en deltager, der deler vandene. Han slår dog fast, at TV3 ikke bevidst klipper ham som en skurk.

»Jeg synes personligt, at Jesper er en rigtig sej deltager, der giver den gas i dysterne og kæmper hårdt. Han stikker næsen frem og siger sin mening, og det er selvfølgelig ikke noget, som alle seerne bryder sig om. Men vi er tro over for, hvad deltagerne gør og siger, og vi skamklipper ingen,« siger han og slår fast, at de heller ikke har gjort det i situationen efter dysten.

»I den konkrete episode sidder de og snakker om dysten, og Jesper kommer med sine holdninger set udefra, men det er altså ikke noget, han bliver bedt om. Her slår han fast, at han synes, de mangler lidt kommunikation, og hvis han gør det med et smil på læben, så kommer det ikke klart til udtryk – hverken i programmet eller råoptagelserne.«

LÆS OGSÅ: Årets første ‘Robinson’-quitter: Derfor trak jeg mig

Herunder kan du læse hele Jespers opslag:

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Backer leder ikke efter kærligheden

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.