Trods stor modgang er Remee i dag en af musikbranchens gulddrenge. Det skyldes ikke mindst hans evne til at drømme, få ideer og se lyst på livet, mener både hovedpersonen selv og folk omkring ham.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han er en af de få, som størstedelen af alle danskere lige nu har en mening om. Hvad enten vi er irriteret eller fascineret af ham.

Den 34-årige X Factor-dommer Remee er unægtelig blandt tidens mest omtalte danske personligheder. Og samtidig er han også blandt de mest succesfulde.

Med 60 danske og internationale hits i bagkataloget, og med sange på langt over 20 mio. solgte album, er han ikke kun en musikalsk gulddreng herhjemme, men også i udlandet.

Og ligesom den græske kong Midas, som ironisk nok også indgår i titlen på et af hans tidligere album, ser Remee ud til at forvandle alt, hvad han rører ved til guld.

Men hvorfor? Og hvad er det han kan?

- Han er en ildsjæl og spontan. Når han får en ide, drømmer han sig ind i ideen. Og han bliver ved med at drømme, indtil den går i opfyldelse, siger Thomas Troelsen, samarbejdspartner og god ven af Remee.

SE BT TV
  • X Factor-deltagere græder: Savner Asian Sensation
  • Asian Sensation: Den bedste afsked
  • Ukendt mand til Blachman: Du er for svag
  • Rørt Remee: De mest elskede drenge
  • Lina: Derfor røg Asian Sensation


  • Det synes også at være svaret, når man spørger andre omkring ham. Og ikke mindst hovedpersonen selv.

    - Jeg har altid været en drømmer. Og så er jeg nok født med en evne til at gå efter mine drømme, lyder det fra ham.

    Må selv tage ansvar
    - Desuden har min opvækst lært mig, at jeg ikke kan bebrejde andre for mine mangler. Jeg må selv tage ansvar. Derfor har jeg aldrig brugt tid på bitterhed eller siddet og tudet over min situation.

    SE BT TV
    • Remee: Her slap jeg fantasien løs


    At Remee skulle blive et internationalt popgeni har ikke altid ligget i kortene. Da han var blot tre måneder, afleverede hans biologiske danske mor ham på en politistation i København, hvorefter han blev adopteret af parret Jette og Mogens Sigvardt.

    Mor blev myrdet
    Han nåede aldrig at møde sin biologiske mor igen. Hun blev myrdet, da han var 12 år gammel.

    Til gengæld blev han for 16 år siden kontaktet af sin biologiske far, der stammer fra Caribien. Et møde, der på mange måder satte tingene i perspektiv for Remee.

    - Min far var af en helt anden støbning, end den jeg var vokset op hos. Mens der var masser af tryghed og varme i mit barndomshjem, oplevede jeg en mand, der var så fuld af livsenergi og musik. Alt det, som jeg også havde inde i mig, siger Remee.

    I dag bærer han rundt på den store sorg at have mistet både sine biologiske forældre og adoptivforældre. Men det har ikke taget livsmodet og drivkraften fra ham. Tværtimod.

    Ser det positive
    - Remee foretrækker altid at se det positive i tingene. I stedet for at fokusere på, at han ingen forældre har, så føler han sig begavet over at have fire, der sidder i himlen og passer på ham, siger Remees søster Sandra. Hun er heller ikke i tvivl om, at det er hans positive tilgang, der er årsag til alt det, han har opnået – hvilket er en hel del.

    SE BT TV
    • X Factor-deltagere græder: Savner Asian Sensation
  • Asian Sensation: Den bedste afsked
  • Ukendt mand til Blachman: Du er for svag
  • Rørt Remee: De mest elskede drenge
  • Lina: Derfor røg Asian Sensation


  • Remee startede sin karriere som 15-årig i gruppen Doctor Baker, og han fik sit første undergrundshit med sangen 'Café del Mar'. Mens Sound of Seduction og sangen 'Welcome To My World' blev hans første store kommercielle hit.

    - Som popstjerne var missionen at se, hvor store vi kunne blive. Og den fik ikke for lidt. Til sidst lå fansene ude foran døren søndag morgen. Og fra den ene dag til den anden tænkte jeg, at det var ikke godt for mig mere. Jeg havde fået en overdosis af opmærksomhed. Det ødelagde den kreative side af mig, siger han.

    I stedet gik han i gang med at lave en soloplade. Men ambitionerne var for store.

    - Jeg blev skør af det. Det kunne ikke blive pompøst nok. Jeg ville i stedet lave noget enkelt og livsbekræftende.

    Det blev så til popduoen S.O.A.P.. Sammen med søstrene Heidi og Saseline Sørensen rejste Remee verden rundt og mødte alverdens stjerner. Blandt andet den helt unge Britney Spears på turné.

    Siden har Remee arbejdet i baggrunden som sangskriver og producer. Og det er blevet til adskillige hits. Han har haft sange med i flere Hollywood-film som 'Ice Age 2', 'Bridget Jones Diary 2', 'Dr. Dolittle' og Disneys 'Ratatouille'. Og har vundet en svensk grammy, flere danske priser samt den anerkendende britiske pris Ivor Novello Award, der også har navne som Led Zeppelin, Madonna, Eric Clapton, Phil Collins, Amy Whinehouse på vinderlisten.

    Folkeligt gennembrud
    Efter at have været væk fra rampelyset i årevis, fik Remee et nyt folkeligt gennembrud i 2004 – først som dommer i TV2s 'Scenen er din!' og nu på DRs populære 'X Factor'.

    Desuden er det ikke kun musikken, der optager ham. Han er også blevet medejer af et stort boligimperium i Tyrkiet, og sidste måned åbnede han sit eget online magasin Remeeandfriend.com.

    SE BT TV
    • Remee: Her slap jeg fantasien løs


    - Jeg startede min karriere med at skrive musik. Og det er også gået sindssygt godt. Men efter noget tid begyndte det at kede mig, siger han som forklaring på, hvorfor han er gået ind i både ejendomsmarkedet og mediebranchen.

    - Det er som om, jeg altid skal forsvare, det jeg laver. At jeg kun gør det for at tjene penge. Men jeg har aldrig været drevet af penge. Jeg er drevet af ideer, og ting der kan inspirere mig selv og andre, siger han.

    - Jeg tjener færre penge nu, endjeg har gjort de sidste ti år, fordi jeg bruger flere penge på projekter. Tidligere var mit privatforbrug min største fjende. Jeg kunne nemt brænde tusindvis af kroner af i Sydfrankrig, siger han.

    - Selvfølgelig er jeg glad for de midler, jeg har. Og jeg køber også lækre ting. Men jeg bruger ikke bare løs, fordi jeg kan, siger han.

    Ridder på en bølge
    Det er ikke kun på det privatøkonomiske, han er blevet mere fornuftig.

    - Jeg har ikke rørt en smøg eller en drink i syv måneder. Jeg har alligevel oplevet alt det, jeg kan i en brandert. I stedet er mit nye fix at være til stede i nuet, siger han og påpeger, at de mange projekter kræver hans fulde opmærksomhed.

    Og det kan folk omkring ham også mærke:

    - Han er mere populær, end han nogensinde har været. Han ridder på en bølge, og det vil han ikke ødelægge, siger søsteren Sandra.

    Hvad angår privatlivet er Remee enlig far til Emma på ti år. Sidste år sluttede det syv år lange forhold til kæresten Maria Lenander. Men rygterne svirrer, at de to har fundet sammen igen. Selv siger han:

    - Vi har et rigtigt godt forhold uden decideret at være i et forhold. I stedet indrømmer han gerne, at han håber på en fremtid med flere børn. Og indtil videre ser det jo også ud til, at det han drømmer om går i opfyldelse.