Det er efterhånden 22 år siden, Remee blev far for første gang. Og nu går han i byen med både sin datter og sin nye svigersøn.

»Det er Emmas kæreste. Det er Rayden,« sagde Remee, da han var gæst til Danish Beauty Awards fredag aften i København.

Og selvom den tidligere X-Factor-dommer efterhånden godt kunne være bedstefar, så forsikrer han, at der ikke er noget barnebarn på vej.

I stedet skal Remee snart selv være far igen. For tredje gang. Han venter nemlig en lille ny med kæresten Mathilde Gøhler, der lige nu er gravid.

Det bliver således parrets andet barn sammen.

»Vi glæder os meget  Hun har termin i oktober, så hun er ret langt henne. Kønnet kender vi, men det holder vi for os selv, sagde han.

Popsnedkeren fortalte også, at deres 6-årige datter Kenya glæder sig uendelig meget til at blive storesøster.

»Kenya har planlagt dette længe. Hun glæder sig uendeligt meget. Men det var ikke noget, vi selv havde planlagt,« fortalte han.

Det ikke er nemt at finde det bedste navn til den kommende baby.

»Vi bokser meget med det. Vi kommer op med noget,« sagde han.

Remee fortalte også, at han på ingen måde er blevet træt af bleer og natterenderi.

»Nu har jeg været far i 22 år i træk. Jeg tager det lange træk, men jeg elsker det,« sagde han.