Hjemme hos Amalie Kronil og Nicklas Bust lyder der i dag babygråd, efter realityparret i weekenden blev forældre til en lille, velskabt søn.

Det skriver Se og Hør

Amalie Kronil og Nicklas Bust er kendt fra henholdsvis 'Paradise Hotel' og 'Fristet' og mødte hinanden tilbage i 2015. Siden har kærligheden blomstret, og det har resulteret i både en forlovelsesring og nu også en nyfødt dreng.

På sin Instagram-profil skriver Amalie Kronil, at sønnen ved fødslen vejede 2.720 gram og var 50 cm lang. Derudover røber hun, at de allerede har besluttet sig for at kalde ham Elias:

'@nicklasbust og jeg er i nat kl 01.50 blevet forældre til denne lille skønhed på 2720 gram og 50cm. Elias din far og mor elsker dig allerede mere end noget andet og ser frem til at vise dig hele verdenen. Uden tvivl det største nogensinde.'

Se de søde billeder af Elias og de forelskede forældre her: