Guitaristen Brian May insisterer på, at han ikke anede, at Queen-forsangeren Freddie Mercury var homoseksuel

Brian May mødte Freddie i 1970erne, men hævder nu, at det først var i 80erne, at bandets forsangers seksualitet gik op for ham. Da Freddie begyndte at imvitere mænd med ‘det der specielle Adonis-look’ backstage til Queens koncerter.

Brian May siger, ifølge irske BreakingNews:

-Da jeg delte værelse med Freddie på vores tidlige turner, så kan jeg love dig for, at det hovedsageligt var tøser, som overnattede.

Scroll ned og læs mere

-Freddie virkede bare, som om han var det, vi dengang kaldte ‘metroseksuel’. Han gik meget op i sit hår og sit tøj – han var virkelig førende, når det handlede om pyntesyge.

Den 60-årige guitarist forklarer også, at Freddie Mercury, som døde af AIDS I 1991, privat var meget mere tilbageholdende og genert, end hans flamboyante, larmende scene-personlighed gav indtryk af.

-Vi var alle sammen generte, men Freddie var det mere end nogen af os andre. Hans måde at deale med genertheden på, var bare at opføre sig som om han var Gud på scenen